Coca Cola Vanille

Vi er så heldige at vi ofte er kommet ned syd for grænsen, og senest fik vi fat på både Coca Cola Vanilla (vanillesmag) og Coca Cola Cherry (kirsebærsmag). Det vækker minder.

Når vi spiser til aften om lørdagen er det som regel dér vi tager lidt sodavand til maden, og her til aften var det så vanilleudgaven der havde været på køl. Det vækker straks minder til det franske, for dernede er Coca Cola ikke kun noget der fås som standard, Light og Zero. Dernede har Coca Cola valgt flere smagsnuancer – noget det danske Dadeko tydeligvis ikke forstår en pind af…

Da en af vores gode venner arbejdede inde på Carlsberg blev emnet nævnt, og svaret var, at danskerne er meget “konservative” når det gælder smagen af cola.

Jeg tror de tager fejl. Se blot på Schweppes. De fonyr sig løbende. Hvorfor skulle danskerne dog være anderledes end andre europæere? At stole på nogle få smagsfolk er ikke det samme som at afprøve markedet.

Men vi har også for længst erkendt, at vi ikke kommer det nærmere, for vil vi have vanillesmag må vi ned til Süderlugum for at hente varen. Ikke på grund af prisen, men ganske enkelt på grund af smagen.

Sådan. Det må være konsekvensen af at have andre smagsløg end det der tilbydes os danskere.

About the author

Kontorfunktionær, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 17-20, som bor sammen med deres mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.