Det ser ud til, at vinteren bliver kort – og langt mildere end ventet

Nu hvor solen begynder at stå noget tidligere op, selv på gråvejrsdage, så er der håb forude. Vi ved alle, at 21. december var årets korteste dag. Nu er vi snart forbi den første måned af 2018, og i går morges bemærkede jeg faktisk, at der begyndte at være en smule mere lyst lige før kl. halv-otte…

Vinteren kan kun blive kort, og rent statistisk ser det ud til, den lander blandt de mildere af slagsen. I hvert fald i forhold til det jeg husker, og det er trods alt 44 vintre jeg har gennemlevet – også selvom jeg næppe var særligt analytisk som baby. 🙂

Lys giver optimisme. Det kender vi alle. Allerede i går nærmere vi os de to-cifrede plusgrader enkelte steder i landet. Det kan man bestemt ikke klage over i januar måned, vel?

Nu mildnes humøret også en del af den gode indsats, som Miss Sunshine viser i Australia Open, hvor hun om ganske få timer spiller semifinale mod Bertens, og måske lander i en finale mod enten Simona Halep eller Angelique Kerber. Det har været en drømme-finale jeg har set frem til længe, men enten Caroline eller Angie har været slået ud før dette kunne lade sig gøre, så jeg glæder mig ganske meget. Faste læsere vil huske, at jeg er lidt tennis-nørd, og synes rigtig godt om, at følge Caroline Wozniackis kampe.

Herfra skal i hvert fald lyde et varmt ønske om en rigtig god dag – og jeg håber, at jeg når du læser dette op af dagen vil have ret i, at Caroline fortsat er på vej mod en førsteplads på verdensranglisten… 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.