Gyldendals ølguide MEGET skuffende

Som de fleste sikkert har bemærket har jeg i mange år været meget interesseret i god vin. Jeg har bl.a. lavet en temaside om vin som jeg har kaldt “Festvin – vin til både hverdag og fest”.

I år var sommergaven fra vores arbejdsgiver et gavekort på 150,- til Bog & Idé, og da jeg var nede i boghandlen var det dels en meget spændende bog “Forbrydere uden straf” der fangede min interesse da denne var på tilbud til kun 49,95 i Bog & Idé i Dianalund. Jeg er i gang med bogen – over halvvejs faktisk – og det er en super-god bog.

Anderledes ser det ud med Gyldens ølguide, som jeg valgte i en 3. udgave som var nedsat til 99,95 fra tidligere 199,-. Jeg ved ikke specielt meget om øl andet end hvad en almindelig dansker ved om denne kultur… Da bogen pralede med at omtale 740 forskellige øl, tænkte jeg, at jeg måske kunne opdatere en del af min viden, og måske se om der var noget der kunne inspirere til videre eksamination.

Forfatteren er tydeligt uengageret, og jeg forbavses faktisk over hvorfor Gyldendal ikke har fanget selv de mest indlysende fejl. Bogen må være blevet en pengemaskine, og jeg vil absolut IKKE anbefale bogen. En bog som fejler på de mest fundamentale områder inden for øl må anses for at være dumpet, og jeg vil vise to eksempler fra bogen.

Se blot omtalen af Simon Spies’ favoritsted, Vinstue 90, på Gl. Kongevej:

På Simon Spies’ gamle stamværtshus, åbnet 1916, gør man en dyd ud af [at] skænke en fadøl på den “rigtige” måde. Med en speciel tappehane lukkes det at bruge 12 minutter på at skænke 1/2 liter fadøl (øllet er almindelig Carlsberg Fadøl) […] Det kommer der et tykt lag stift flødeskum ud af og det ligger som et låg på øllet, lige til man når bunden. Om man så synes, at øllet bliver bedre af det må være op til den enkelte.

Enhver som rent faktisk har SMAGT øllet vil forstå, at det ER specielt. Ellers havde de ikke det faste klientel. Forfatteren lader sin egen ringe sans for øl skinne alt for tydeligt igennem, ganske som i beskrivelsen af både Carlsbergs julebryg 47, og i omtalen af Black Gold. Som om det bliver finere af at sable en øl alene fordi han ikke forstår sig på øl. Når jeg – på et tidspunkt – har været bogen igennem, ser jeg frem til at finde ud af hvad han egentlig virkelig godt kan lide, fordi det måske kan give et fingerpeg på om der overhovedet er noget optimistisk i manden.

Eller er det mon kun belgisk eller tjekkisk øl han egentlig bedst kan lide? 🙂

Mest forbavsende var, at forfatteren har forbigået at nævne Harboe Ale, men jeg opdagede også hurtigt hvorfor der ikke er den store kærlighed til det vestsjællandske bryggeri (fra Skælskør), for på side 222 kan man læse:

Landets billigste øl kommer ofte fra Harboe, som bl.a. er storleverandør til Netto og andre supermarkedskæder. Listen over bryg er meget lang, men en hel del af mærkerne er identiske bryg med forskellige etiketter.

Jeg vil ikke beskrive yderligere. Hvis du vil kan du måske låne den på biblioteket, men købe den må anses at være et tosset valg, medmindre du har for meget plads på dine hylder. Ryggen er pæn på bogen, men det er vist også det.

Forbrydere uden straf er til gengæld hammerpændende, og jeg kan godt forestille mig der kommer mere om det emne på den politiske blog. Det må du vente spændt på…. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.