Oprydning

Midt i en mindre maveforkølelse (midt i ens fridage) som følge af kulden vi netop nu oplever her i landet, så var der mulighed for at lave lidt oprydning på skrivebordet og opdatere browseren, Mozilla Firefox.

Det kom til at se så godt ud, at jeg lige ville dele det med jer her på bloggen, så I måske også kunne få gavn af de erfaringer jeg gjorde mig.

Oprydning på skrivebordet
Oprydningen på skrivebordet handlede i særdeleshed om hvilke ikoner der aldrig blev brugt. Jeg kom pludselig i tanke om, at fællesnævneren var at mange af ikonerne var “værktøjer”, så derfor lavede jeg en mappe til disse ikoner.

Samtiidig var der en del dokumenter som bare – af ren dovenskab – var blevet gemt på skrivebordet, og nogle skulle ind i Dokumenter mens andre simpelthen skulle slettes. Det gav ekstra plads på skrivebordet også.

Det færdige resultat kan ses her:

Jeg har altid været dygtig til at lære andre om datadisciplin. At have tingene på de rigtige steder, men er altså også dygtig til selv at gøre det modsatte. Det kender enhver it-underviser sikkert også fra sine egne erfaringer. Der er nogle ting vi “bare lige skal have ordnet”, og inden vi får set os om er vi gået videre til andre opgaver, og derefter er rod en naturlig konsekvens af denne manglende datadisciplin.

Opdatering af Mozilla Firefox
Mozilla Firefox er nu nået til version 3.6, og i den nye version er der kommet en helt ny mulighed som nu er, at du kan få dit personlige design på menulinjen. Du kan se det tema jeg valgte her:

Du vælger FunktionerIndstillinger – fanebladet Overordnet – punktet Håndter tilføjelser. Dernæst vælger du Paletten, som også hedder Temaer hvorefter du kan klikke på Hent temaer for at finde dit helt eget design på din browser.

Det er en af de mest geniale funktioner og gør ens browser bare en smule mere personlig. Det er ret sikkert at flere programmer også vil implementere dette, men – såvidt jeg ved – er Mozilla de første til at lave denne funktionalitet i en internetbrowser.

Håber du har haft en god dag. Det har været solrigt, og en sand fornøjelse at kunne snuse til lidt forårsagtigt vejr – også selvom temperaturen ikke er fulgt med endnu.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.