I går måtte vores tidligere fantastisk dejlige labrador, Pluto, forlade denne verden. Han var blevet syg, ifølge min ældste søn, Patrick, der ringede i aftes, nærmest blind – og så er der ingen vej udenom.
Der har været rigtig mange gode oplevelser med denne hund, og dengang da vi i sin tid rykkede til Ruds Vedby måtte familien træffe et valg, idet man kunne måtte have én hund i dén lejebolig… Pluto blev overtaget af mine daværende svigerforældre, og det var helt klart godt at vide, at han kom ud til mennesker, som var mindst lige så vilde med ham som vi har været.
Pluto nåede at få rigtig mange gode år hos bedsteforældrene i Venslev, og jeg fik lejlighed til at tage et billede fra den sidste gang jeg så ham, hvor datteren nusser med Pluto. Han havde dengang en lille svaghed ved sit venstre bagben, men var blevet tjekket hos dyrlægen. Han var ikke i smerter, og det var glædeligt at se ham igen efter jeg ikke havde set ham i lidt over 2 år siden jeg forlod børnenes mor.
Han var lige så god som dagen er lang på en midsommerdag. Han vil altid være et unikt og godt minde. Tak er kun et fattigt ord, men tak fra os alle.
