Skik følge eller land fly

“Skik følge eller land fly” er som bekendt et motto mange kender. Hvordan det forstås afhænger nok en smule af ens politiske ståsted. Blandt dem med xenofobiske tendenser bruges det særligt om indvandrere og især når der tales om dårlig opførsel blandt folk som kommer hertil.
Mens vi var på kursus hørte vi om et hold kursister som ikke ville synge morgensang fordi de sympatiserede med regeringens støtteparti, og ikke følte at Arbejdersangbogen var deres kop the.

Dét kunne du og jeg såmænd sagtens forholde os til. Det er folks demokratiske ret at have en holdning til tingene. Men er det egentlig udtryk for tolerance – og efterleven af dette ordsprog – hvis nogen nægter at følge den lokale kutyme på et sted hvor de selv har meldt sig til?

Jeg mener det ikke!

Jeg mener faktisk det er udtryk for dobbeltmoral at ville have at ANDRE skal leve op til et ideal, mens man selv undlader at leve op til et ideal bare fordi det ikke er ens eget. Når du og jeg kommer som gæster hos andre følger vi da helt bestemt husets regler — på samme måde som vi selv forventer at andre følger vores regler når de kommer i vores hjem. Det kaldes pli.

Ingen forventer at du skal være venstreorienteret for at synge fra Arbejdersangbogen. Du behøver heller ikke være højskolestuderende for at værdsætte Højskolesangbogen. Men fuldkommen forkaste en tradition alene fordi man selv er af en anden overbevisning synes at være en anelse uforskammet.

Men ganske sjovt at se hvordan nogle mennesker således gerne vil pådutte andre en mening mens de ikke selv kan opføre sig ordentligt. Det fortæller, i min optik, mere om dem selv end meget andet…

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.