Ulykken i Myanmar

Myanmar — eller Burma — har en del at tænke på i disse dage. Et stift politisk system som undertrykker sin egen befolkning. Problemer med nødhjælp som vi andre nationer sender derud, og som derefter ikke kan nå den lille burmeser. Absolut deprimerende på én måde, men også tankevækkende på en anden.

Statsministeren nævnes nemlig, som bekendt, som mulig favorit i forhold til NATO, så nu skal militære udtalelser jo helst ikke kunne plastres fast på den kære statsminister som nyder at gå ulasteligt klædt [stor ros til hans frue for at hun gider… ;-)] samtidig med at han gerne tager det store overblik. Sådan skal illusionen i hvert fald gerne fremstå.

Når det er sagt, så kom Ulla Tørnæs i går aftes på skærmen på TV2 News med en kommentar om, at man havde en ny situation hvis generalerne i Burma ikke blødte op for nødhjælpen, og luftede sågar tanken om ikke bare almindeligt, men også militært pres. Klap lige hesten før Vesten i al sin gode alvidenhed begynder at lynche alt og alle omkring os… 🙂

Jeg er enig i, at vore demokratiske principper er værd at kæmpe for, men det gælder HER i landet. Vi skal ikke rende rundt til alverdens hjørner og lege politifolk der skal banke folk oveni hovedet fordi de ikke overholder det vi måtte mene var almindelige civiliserede spilleregler. Når man op gennem historien, og vi behøver ikke gå længere tilbage end siden 2. Verdenskrig, så har vi set gennem fingre med russere, polakker og mange andre østeuropæere der blev mindst lige så undertrykt under kommunismen. Vi har set gennem fingre i forhold til masser af nationer i såvel Asien som Afrika, og sågar Mellemøsten på grund af det sorte guld – olien.

Lad os derfor lige tænke os godt og grundigt om før vi lader indestængte aggressioner få alt for frit løb. Men vi kan jo se frem til at støttepartiet vel vil minde om hvis der er en afvigelse fra regeringens politik. De gjorde det jo gerne i forhold til integrationsministeren, og gør det vel igen?

Jeg skrev følgende til TV2’s tekst-tv da jeg IKKE mener tavshed på området gavner demokratiet – hverken nationalt eller internationalt…

Barske Tørnæs
Under interviewet med TV2 News var det særdeles overraskende at høre Ulla Tørnæs beskrive “den nye situation” hvis ikke Burma ville tage imod hjælpen som Vesten ville give den. Så ville man sågar tvinge landet ud fra brugen af militær magt. Det fortæller jo en hel del når vi samtidig erfarer, at nogle [onde tunger?] diskuterer muligheden for at Anders Fogh kunne stå for ledelsen af NATO. Hvis man vil have en krigsliderlig leder, som bestemt ikke står tilbage fra nogen farlig mission så længe det er folkets sønner der skal gå i krig, ja, så er han vel nærmest selvskreven.
Men mon ikke barske Tørnæs satser på, at det kun er de færreste som taler – og dermed forstår – denne nye udmelding fra regeringen. I integrationspolitikken er støttepartiet jo hurtig til at reagere ved slinger i valsen, så man kan undre sig over den stille opbakning. Mon folkepartierne er ved at stole mere på regeringens lim på egne taburetter end på hvad det danske folk egentlig mener?
Kammerat Napoleon eventyret er IKKE forgæves, for manden på gulvet rager visse mennesker en høstblomst.


Opdatering den 30. maj 2008. Teksten blev udgivet på tekst-tv side 451 i sin fulde længde – uden redigering:


About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-19, som bor sammen med deres mor.