Vi har mange former for samarbejde, og det er sundt. Det udvikler alle lande når man kan få positiv sparring med hinanden. Til gengæld ser vi også en tendens til, at nogle lande føler sig berettigede til at svinge taktstokken, og her bør vi være særligt opmærksomme, for det muliggør desværre en samarbejdsform som binder folk mere end det gavner.
Jeg skrev det lidt spøgefuldt på Twitter i lørdags, da jeg skrev følgende ifm nyheden om arbejdsmiddagen hos den tyske kansler Angela Merkel:
Was Angie sagt, dass wird gemacht! 🙂 Er vi nået dertil, hvor det er Berlin som svinger taktstokken? #dkpol
Jeg ved ganske vel, at EU gavner os alle. Vi har store fordele ved at have et kontinent hvor alle taler sammen, men vi skal samtidig bevare den sunde skepsis, at vi ikke deponerer vores selvstændighed i dette samarbejde.
Hidtil har det lignet, at danske politikere droppede enhver skepsis når først de entrerede en EU-bygning. Den folkelige skepsis skinner ikke ret meget igennem, og derfor øges befolkningens EU-skepsis. Hvis der lå handling bag en forbedring og reformering af EU, ville befolkningens glæde ved projektet stige.
Det handler alt sammen om kommunikation, og det nytter ikke noget, at man taler udenom, for så har man ikke forstået ret meget af den debat som foregår på såvel sociale medier som i læserbreve mv. Lad os få samarbejdet i fokus, og lad os få nogle KLARE svar fra de politikere vi har valgt ind – med den klokkeklare besked, at hvis de forsøger på at tage r*ven på os, så risikerer de et jordskredsvalg, for så fortjener de – med John Mogensens ord – at blive skiftet ud. 🙂
I dag er det i øvrigt 19 år siden prinsesse Diana mistede livet i Paris. Utroligt så hurtigt tiden er gået siden den ubehagelige nyhed den 31. august 1997.
