Gør livet nemmere – befri dig for spam

Alle ved hvor irriterende spam kan være. Bureauer der har medarbejdere siddende som skriver en besnærende tekst for at markedsføre links som er baseret på bannerreklamer, Google Translate oversatte tekster, fup-mails om lukkede kort, nyheder om du skal have penge tilbage i skat etc. Listen er lang, og spamfiltrene kan desværre ikke fange dem alle.

Du kan vælge en e-mail klient hvor du filtrerer dig væk fra det meste, men samtidig er det også vigtigt at få klikket på Afmeld dette nyhedsbrev hvis du vil forsøge at mindske den evindelige filtrering som koster processor-tid. Vi tænker ikke altid over dette, fordi vore computere er blevet hurtigere, men tablet-brugere kan godt have gavn af en ordentlig mailhygiejne.

Hvis du har undret dig over hvorfor der kommer så meget spam i folks indbakker, så tænk på hvor mange fjolser der åbenbart hopper på dem. Der ville jo ikke være nogen der udgav sig for at være en bank hvis ikke der var nogen der var dumme nok til at hoppe på ideen, vel? 🙂

Måske er det ikke dumhed, men bare naivitet. Det er i hvert fald uvidenhed.

Mod uvidenhed er der kun én ting der virker, nemlig viden.

Der HAR været skrevet meget om den slags mails, og faktisk burde det være sunket ind for længst. Du ville ikke få en mail om du skulle have penge tilbage i skat, men et brev/en meddelelse i din E-boks. Allerede dér ville meget være løst. Dit kort vil heller ikke blive spærret via en mail. Du ville temmeligt sikkert få en mail fra din personlige bankrådgiver eller et brev i din postkasse. Nyheden om at en ukendt afrikaner pludselig har en millionformue der skulle overføres via dig er det der populært kendes som Nigeria scams, og den store gevinst i lotteriet er også fup.

Helt ærligt: er der mon nogen der har været nedgravet så længe, at de ikke for længst har hørt om den slags?

Fortsat god søndag til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.