Selvom Olympiaden, som bekendt, er startet i Beijing så må jeg erkende, at sporten i år må vige for andre sysler. Jeg agter at lade det være undtagelsen – frem for reglen – overhovedet at se noget som helst.
Synd for sporten?
Nogle vil måske mene, at det er synd for sporten at den massive kritik påvirker vores forhold til sportsgrene som sigter på at fremme det gode i menneskets udfoldelser. Det står enhver frit for at mene det.
Jeg vil dog hellere fremhæve, at jeg i år synes der er langt vigtigere ting at tage sig til, såsom familien og venner. Jeg føler ikke jeg behøver at sidde klistret til skærmen for at signalere, at jeg selvfølgelig håber vore danske sportsfolk vil klare sig godt. Jeg håber inderligt, det vil gå dem alle rigtig godt, faktisk. Men jeg finder vores accept at værtslandet grotesk al den stund al den dobbeltmoral nu er med til at underminere de signaler vi sender til omverdenen.
Når en nation undertrykker sin befolkning (f.eks. Irak og Afghanistan) finder vi os ikke i det, mens når det er andre (herunder Zimbabwe) så “nøjes” vi med sanktioner, og når det er helt andre nationer, herunder Kina og Rusland så-har-vi-ingenting-set…
Underligt menneskesyn at tage forskelligt på tingene. Det bliver forfriskende når Senator Barack Obama vinder det kommende præsidentvalg fordi vi så kan få nogle klare meldinger fra en herre som ikke er bange for at kalde en skovl for en skovl i stedet for et “løfteinstrument”….
I det globale perspektiv håber jeg vi alle vil se udover en Olympiade og være med til at signalere, at demokratiet – uanset dets defekter – er den bedste styreform blandt dem vi kender. Vi ønsker at folk har frihed til at mene hvad de vil og give udtryk for det i en fri verden. Ikke en verden hvor NOGLE må hvad ANDRE ikke må.
Det er vel i bund og grund også et blandt mange idealer som sportsfolk – ganske upolitisk – lever op til på tværs af landene, ikke sandt? 🙂
