“Everyone wants to be appreciated, so if you appreciate someone, don’t keep it a secret.”
(Mary Kay Ash, 1915-2001, grundlægger af Mary Kay Cosmetics)
[Oversat: “Alle vil gerne føle sig værdsat, så hvis du sætter pris på en person, så lad være med at holde det hemmeligt”]
Vi tager alle rigtig mange ting for givet:
- at vores partner ved vi elsker hende/ham
- at vores børn ved vi elsker dem
- at vores venner ved vi sætter pris på dem
- at vi værdsætter den indsats skraldemanden gør hver uge
- at vi er glade for postbudet gider at møde på arbejde
- at vi er glade for at der er gravet kobber ned, som vi kan bruge til at kommunikere med hinanden
Ikke alting er lige “personligt”. Nogle gange handler værdsættelse såmænd også bare om et lille smil eller en lille høflig bemærkning til kassedamen eller at vi viger retten til at køre først når det er vinter.
Vi skal nok nå alting, men vi har en tendens til at skynde os videre, og glemmer derved at fokusere på de ting som er vigtige i vores tilværelser.
Husk: hvis du døde i morgen var der garanteret en masse der ikke nåede at høre, at du satte pris på dem.
Carpe diem – seize the day. God weekend. 🙂