“Si les cons volaient, il ferait nuit toute la journée” betyder: “hvis fjolserne fløj ville der være nat hele dagen”, og er et meget kendt fransk ordsprog som er kommet i erkendelsen af, at der mange steder er en del som ikke bliver platfodede som følge af nogen trykken fra studenterhuen.
Vi finder fjolser alle steder. Iblandt venner, når vi handler med hinanden, når vi skriver sammen, taler sammen (og nu til dags også chatter sammen). Overalt finder vi talrige eksempler på, at nogle nærmest stræber efter at spørge så dumt som muligt…
“Der findes ikke dumme spørgsmål”
Du indvender straks “der findes ikke dumme spørgsmål”, og du har ret. Til gengæld er der en del som vil flyve på fribilllet under denne påstand.
I enhver diskussion er der en vinder og en taber. Man kan gøre meget i form af kompromiser hvor taberen mødes på et punkt som er tilnærmet vinderen, og der findes et forlig. Men hvad skal man gøre ved den evindelige taber – fjolset som intet lærer, som aldrig bliver dygtigere, som aldrig lærer af sine fejl?
I sådanne situationer er der mange som henfalder til at forsøge at trøste taberen, men hvad sker der ved at bruge denne strategi? Bliver den svage stærkere? Det kunne vi jo håbe, men sandheden er som oftest en anden. Den svage får selvmedlidenhed med sin situation, og bliver faktisk dummere end i starten, for nu bliver alting ANDRES skyld. Nu er det andres skyld vedkommende flytter, vedkommende ikke kan holde fast på sine venner, vedkommende ikke kan administrere sine pengesager m.v.
Kan du se retningen, og tendensen?
Det er derfor jeg siger: “Si les cons volaient, il ferait nuit toute la journée”. Det er ikke på grund af arrogance, men en simpel erkendelse af, at selv de mest elementære og logiske sammenhænge nogle gange er for svære. Selvom det virker banalt for den som har lært livets lektie.
Alle ønskes en god uge. 🙂