Forberedelse til årets sommerferie

Nu står børnenes sommerferie snart for døren, og når industriferien sætter ind, er der mange, der vælger at tage sydpå. Det er nok så som så for charterselskaberne, for i år er der BÅDE godt vejr herhjemme og så VM på skærmen. Det er ikke nu, man skulle være provisionslønnet charterrejse-sælger… 🙂

Imidlertid er der to ting, der er vigtige at huske HVIS du skal på ferie sydpå:

  • En god bog til flyrejsen
  • Kondomer

Find den gode bog hos Saxo eller Bog & Ide

Jeg har i flere år været rigtig glad for Saxo, og har lejlighedsvis også benyttet Bog & Ide. Sidstnævnte især når jeg har manglet en nyudgivelse, fordi vi rent faktisk har en filial her i byen. Hvis jeg VIL være blandt de første til at have læst en bog, så SKAL den læses på udgivelsesdagen. Det var blandt andet tilfældet med Sjælens begær skrevet af Katerina Pitzner som jeg anmeldte i september 2017 ovre på bloggen med boganmeldelser. Bemærk, at det ikke er fordi man kommer hurtigt i gang med en bog, at man også er hurtigst færdig. Nogle bøger kræver større fordybelse end andre, hvilket enhver bogelsker kender alt til…

Saxo har den store fordel, at de har et endnu større lager end vores lokale Bog & Ide, og da de bruger DAO til leveringen, så er det en fornøjelse at stå op om morgenen til den glade nyhed, at ens bogpakke hænger på hoveddørens dørhåndtag. Dét virker!

I dag bruger jeg næsten kun Amazon til de bøger, der kun kan fås på engelsk eller fransk. Det var f.eks. tilfældet med en bog om præsidentfruen Melania Trump, og tennis-spilleren Maria Sharapovas autobiografi. På fransk har det især været udgivelser fra Cyril Malka jeg har hentet, og senest et par bøger om Front National op til det franske præsidentvalg sidste år…

Find kondomerne hos enten Coolkondom eller Kondomaten

Uanset om du er single eller I som par gerne vil undgå graviditet eller dyrker lidt sport i 2’eren, så er kondomer vigtige at have ved hånden. Det er ikke sikkert at kvaliteten i udlandet er lige så god som her i landet, og lige på dette punkt kan det IKKE betale sig at gå på kompromis, vel? 🙂

Der er to steder jeg har brugt, og kan anbefale, og det er enten Coolkondom.dk eller Kondomaten. Begge steder har en rigtig god og hurtig service – det kan du selv tjekke via linkene.

Så er der nogle, som kommer med den gamle traver om, at man ikke spiser karameller med papir på. Det er jo så meget sjovt, og alle kan grine lidt af den. 🙂

Dog er det knap så morsomt, hvis man efter en hyggelig ferieflirt bagefter skal til lægen, eller det rent faktisk viser sig, at den kvinde man var sammen med i sin tågede ferie ikke havde helt styr på de små piller, men stadig bare gav den gas som om hun havde fuld beskyttelse, vel? Så dur den Karl-Smart bemærkning vist ikke til ret meget, når først alvoren går op for én…

Det er derfor, beskyttelse er en fælles ting. Hellere være dobbeltbeskyttet på graviditetskontoen og samtidig på sygdomskontoen.

Og i ligestillingens hellige navn, så bør kvinderne også huske, at de heller ikke kan vide om den mand, de synes ser åh-så-lækker ud har dusket det første dusin i den første uge af sin ferie. Det går begge veje… 🙂

Det var faktisk en af de meget gode ting, der blev pointeret i et program jeg så for nylig. Dér sagde en af herrerne, der blev interviewet, at 80’erne var diskussionen nem, for dengang var SKRÆKKEN for at få AIDS så stor, at man slet ikke diskuterede OM man skulle bruge kondom. Det gjorde man bare – og det gjaldt både i heteroseksuelle og homoseksuelle kredse.

Alle læserne ønskes en rigtig god sommerferie.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 19-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.