Stort tillykke med de 50 til HKH Kronprinsen

Det er en stor dag. Vores kommende konge, HKH Kronprins Frederik, runder i dag de 50. Der skal herfra lyde et kæmpe tillykke med dagen.

Sidste weekend var der i pinsen Royal Run, hvor Kronprinsen med sin familie valgte at besøge fem byer, og løbe sammen med befolkningen. Det var en særdeles rørende begivenhed at se alle de fremmødte, der bakkede op om denne event.

Jeg skrev også et par ord på Twitter på dagen:

Vi kan være stolte af så mange har vist opbakning til #royalrun. DK er vilde med HKH Kronprinsen. Stort tillykke! Ser frem til Deres kommende første nytårstale

Det har været fantastisk at se alle dokumentarerne om kongehuset i tiden op til denne dag, og det er yderst interessant, at kunne få lov til at følge med i denne transit-periode. Da jeg selv er født i 1973, hvor Kronprinsens mor allerede var tiltrådt som Dronning af Danmark, så er det klart, at tronskifter ikke sker hver anden dag.

Uanset hvornår det måtte ske, så får vi et fantastisk kongepar, idet både Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary fortjener vores varmeste tanker deres vej.

Rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 19-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.