10 år siden World Trade Center faldt

I dag er et sørgeligt jubilæum. World Trade Center faldt sammen i dag for 10 år siden. Konspirationsteorierne flyver om ørerne om alle, og den ene spekulation er sjovere end den næste. Uanset disse eller de officielle forklaringer er den rigtige, så er det dagen hvor mange mistede livet.

Verden er, på mange måder, anderledes siden den 11. september. Da vi i 2003 skulle fastsætte datoen for kejsersnit da Henriette ventede Patrick faldt det naturlige valg på den 11. september, men han valgte – som du kunne læse i går – at komme til verden dagen før.

Vi ville gerne have den 11. september skulle være en festlig dag, i hvert fald i vores familie. Det blev så den 10. i stedet, og ingen problemer dér…

Men tankevækkende er det i hvert fald at en så stor bygning kunne kollapse, og krigen mod terror har varet lige siden.

Vi kan diskutere meget længe om verden mon er blevet et sikrere sted. Der er stor paranoia omkring bagage der efterlades hist og pist, og spøgefulde bemærkninger om bomber ombord på et fly kan få sikkerhedspersonalet til at gå helt amok. Konsekvenserne af den øgede sikkerhed mærker vi alle. En forretningsmand var så uheldig at dele navn med en person på det magiske kortspil – listen over “most wanted” (mest eftersøgtede), og da denne mand har flyveforbud bliver forretningsmanden også trukket til side hver gang han skal gennem check-in.

Vi kunne diskutere hvilke forholdsregler vi burde tage, men vigtigst er nok at vi alle bevarer roen, og kun bemærker de væsentlige forskelle i det der møder os. En efterladt skotøjsæske er næppe gemmested for bomber. Og så alligevel advares vi om, at det måske netop er de mindst opsigtsvækkende ting som kan være de farligste.

Hvad er din holdning til krigen mod terror, World Trade Centers kollaps eller flere af de andre aspekter siden dette skete for nu 10 år siden? Efterlad gerne DIN kommentar. På forhånd tak.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 19-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.