I dag er det 41 år siden den fænomenale serie “Huset på Christianshavn” havde premiere på tv. Det skete den 16. maj 1970 ifølge Wikipedia.
Huset på Christianshavn er en klassiker, og vores dejlige børn er også fuldkommen vilde med flyttemand Olsen, den dovne vicevært Meyer og alle de roller der spilles på tværs af serien. Ganske som Matador er Huset på Christianshavn et samtidsbillede af Danmark, som bestemt er et gensyn værd. Vi har set serien adskillige gange, og boksen skal nok blive slidt inden ungerne flyver fra reden.