Den perfekte måde at miste sin forretning…

Egentlig ville jeg i dag have beskrevet et nyt link jeg var faldet over, men glæd dig. Det kommer i morgen. Der skete nemlig noget, der var så interessant, at jeg var nødt til at grifle det ned mens det var i frisk erindring.

Når alt andet spiller som det skal

Fruen og jeg var ude og spise frokost på et ellers perfekt sted. Maden er god – særlig salatten er sprød og spændende skåret og altid under kyndig forandring -, betjeningen er god, stemningen er rar og alting spiller som det skal. Kalkunfrikadellerne er så gode, at selv fruens blegner i forhold til dem, og det samme gælder pandekager med fyld (oksekød eller fisk). Maden er altså til UG med pil opad etc.

….Undtagen når der pludselig dukker et sludre-bøvle hovede op, som på værste vis underholder hele lokalet med noget hun angiveligt var utilfreds med i forhold til vagtplaner. Jeg sad med ryggen til, så alene lyden fik mig til at tænke “hold da op!”

Det der irriterede mig mest er faktisk at ALLE faktorer klapper fint for dette spisested, men så kommer sådan en oplevelse ind. Tænk, hvis det havde været første gang de folk der var i lokalet kom dét sted… Tag dog for pokker den slags ud i det tilstødende køkken eller diskuter det med lidt lavere (og mere diskret) volumen i stedet for at skræppe op som en papegøje på overtid. Den slags havde ikke holdt en meter, hvis det havde været første gang vi var der.

Kunden i centrum

For dem som kender mig vil det ikke være nogen overraskelse, at jeg er vild med det franske, og dernede er man langt mere diskrete med den slags fordi kulturen i forhold til frokost i byen nok er lidt anderledes end her i landet. Vi har en tendens til at vælge billigt uden at skele til kvaliteten, og i dén genre kan det hele være et fedt, fordi det så måske er kundekredsen der i forvejen larmer [eller lugter] mest anyway.

Men netop for dette sted er det yderst vigtigt, at den slags holdes langt væk fra kunderne. Effekten af at få den slags sure miner ud i butikken er, at folk stille og roligt forsvinder. Du kan have jordens bedste mad, men hvis ikke vilkårene for at indtage den er i top, så kan du ikke holde på folk.

Den slags vækker sælgeren i mig. Altid kunderne i centrum — også selvom mange af dem ikke viser at de værdsætter, at der tages hensyn. Det er også dét der åbner for drikkepengene.

Husk at du er velkommen til at komme med kommentarer hvis du har oplevet noget lignende eller har anden feedback. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.