Læs Blogbogen hvis du vil i gang med at blogge

Du bør læse Blogbogen, skrevet af Julia Lahme, hvis du vil i gang med at blogge. Jeg fandt selv bogen i forbindelse med min virksomhedspraktik her på et lokalt bibliotek, hvor jeg assisterer som biblioteksmedhjælper.

Jeg har tidligere (i 2017) skrevet miniserien om at starte sin egen blog, som du bør læse, hvis du gerne vil i gang med at blogge – og hvis du så bagefter læser Julias bog, vil du være mere opmærksom på mange af de gode forklaringer hun giver i sin bog.

Jeg skrev denne kommentar ovre på hendes blog, da jeg synes hun fortjente, at få at vide, at der er læsere, der værdsætter indsatsen:

Jeg havde den store fornøjelse at støde på Blogbogen ifm min praktik på et lokalt bibliotek, og jeg måtte bare igen konstatere, at det var en fantastisk bog du fik skrevet dengang. Det er forbavsende hvor tidløst du rammer, og udover den sørgelige nyhed, at G+ forsvinder om godt to uger, så holder bogen stadig.
Det er i sig selv lidt af en bedrift at skrive om blogningens univers i et format, som holder så længe. I internet-tid er fem år jo nærmest en evighed.

Jeg synes det er vigtigt at takke folk for det arbejde, de har gjort – og især når bogen med sin alder ikke længere var relevant på bloggen med boganmeldelser. 🙂

Nu tænker du måske: “Hvorfor ikke anmelde den på den blog?”

Mit svar på det spørgsmål er, at jeg satser på kun at anmelde bøger, som fortsat er i handlen, medmindre bøgerne er fuldkommen essentielle, og enten fortsat kan skaffes som e- eller lydbog. Du har ikke meget gavn af en anmeldelse af en bog, du ikke længere kan købe, men kun låne på et bibliotek…

Alle bloggens læsere ønskes en rigtig god dag herfra. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.