Fri os fra prædikanter – enkeltsagsforkæmpere kan blive så indædte at man undrer sig

Fri os fra prædikanter. Jeg bliver så træt af den tone, som enkeltsagsforkæmpere lægger for dagen, når de skal tale for deres sag. Deres indædthed er så stor, at hvis det havde handlet om religion, ville selv Jehovas vidner eller mormonerne blive til artige skoledrenge… 🙂

Jeg er på ingen måde tilhænger af fanatisme. Been there, done that…

Jeg accepterer, at vi alle kan være enige om at være uenige. Det er helt i orden, at folk fremlægger deres sag, men når vegetarer vil diskutere ALLE andre børns madpakker fordi DE har et horn i siden på kødproduktion, så træder de over en privatsfære.

Når jeg ved, at en kammerat ikke bryder sig om selleri eller rosenkål, så serverer jeg ikke disse grøntsager for vedkommende. Selvom jeg selv er helt tosset med især disse grøntsager, så viser jeg respekt for mine medmennesker ved kun at servere det for folk, der kan lide det.

Hvad er det lige, der sker, når forældre presser noget ned i halsen på deres børn? Børnene får en aversion, der bliver SÅ stærk, at de ALDRIG nogensinde mere spiser det. Det er – med andre ord – kontraproduktivt, ikke sandt? 🙂

På samme måde kan det godt irritere mig, når politisk korrekte mennesker nærmest føler sig kaldet til at omvende alle andre til KUN at blive vegetarer. Hvorfor kan den slags mennesker ikke nøjes med at præsentere deres sag, og så håbe, at folk fanger den motiverende tilgang? Er vi virkelig nået så langt ud på overdrev, at vi SKAL præsentere alting som om man er komplet idiot, hvis alle andre ikke gør som jeg foretrækker?

Jeg spørger bare! 🙂

Der ER områder, hvor jeg har ændret gamle vaner. Tidligere røg brugte vatpinde i toilettet. Efter de fortalte om problemerne på rensningsanlæggene er jeg begyndt på, at smide dem i skraldespanden – men selv vatpinde kan være kontroversielle. Uha, dem må man bestemt ikke bruge, fordi man kan skubbe ørevoksen længere ind…

Tilgiv min stædighed, men der sælges milliarder af dem hvert eneste år, og der er forskel på hvordan man bruger dem. Jeg skal ikke belære andre om teknikkerne i at bruge en vatpind – jeg forventer, at folk er voksne nok til selv at vælge. At man så kan finde smarte varianter, som bruger et spiralsystem har jeg ikke testet – men det ser da interessant ud på reklamerne på blandt andet Instagram. Jeg prøver dem nok en dag…

Anyway, dette indlæg skal mere være et opråb om, at vi alle behandler hinanden ordentligt, og taler pænt om, til og med hinanden. Hav gerne dine meninger, men at lufte dem på morgen-tv til min morgenkaffe vil jeg gerne frabede mig, hvis tonen er, at jeg skal skifte mening hvert år. Det sunde i år er nok usundt næste år. Jeg skal nok selv vælge, og jeg skal også nok selv tage konsekvensen af mine valg.

Vi når SÅ meget længere, hvis vi bruger honning frem for fluepapir. Den motiverende tilgang til os selv og vores medmennesker skal nok vinde – men hvis vi prædiker for andre, risikerer vi at skabe berettiget modstand, for vi er alle voksne individer med retten til at vælge ting fra og til, som vi selv finder bedst. 🙂

Rigtig god dag til alle bloggens læsere.

Leave a Response