De navne vi giver til vore børn kan skabe en del kontroverser. Det gjaldt også i lørdags, hvor dilemma nummer syv i Mads & Monopolet blev beskrevet i podcast-versionen på iTunes med ordene: “Lise Lottes bror skal have et barn og han har nu taget det navn, Lise Lotte ville bruge til et barn en dag“
For vores egen del valgte ex-konen og jeg navnene ud fra kendte mennesker. Det har jeg tidligere beskrevet her på bloggen. Vores datter, der er ældst, er opkaldt efter journalisten og tv-værten Natasja Crone, selvom vi valgte staveformen Natacha. Den ældste søn, Patrick, er opkaldt efter skuespilleren Patrick Swayze, og den yngste søn, Christopher, er opkaldt efter superman-skuespilleren Christopher Reeves. 🙂
Det hører med til forklaringen, at Christopher egentlig skulle have heddet Jannick, men det kunne Patrick ikke udtale da hans lillebror blev født. Det ville have været smart, fordi de så alle havde lige lange navne, nemlig syv bogstaver. Da alle børn har deres mors fødenavn som mellemnavn, så var Christopher helt ude på max-længden på sygesikringskortet – det vi i dag kalder sundhedskortet.
Vi havde i sin tid talt om pigenavne da vi ikke vidste hvilket køn der ville komme efter datteren, og dengang foreslog jeg Michelle, men ex-konen nedlagde en protestant, fordi hendes søster hedder Michella. Jeg var allerede den praktiske type, der foreslog, vi kunne spørge min daværende svigerinde hvordan hun forholdt sig til det forslag, men det ville Henriette ikke være med til. Et kompromis var dengang Rebekka.
Hvorfor kommer jeg til at tænke på det? Jo, helt enkelt fordi det rent faktisk ER et emne, der kan fylde en del i folks forhold, når der er børn på vej.
Jeg kan sagtens forstå, at man kan blive uenige om navne, men her vil jeg afgjort anbefale folk, at opfatte det som en stor ros hvis forældre vælger et bestemt navn. Selvom det kan undre, at man vælger en anden persons ønskenavn, så er jeg fuldkommen enig med monopolet, der også sagde, at man godt kunne have TO personer i en familie med samme navn. Man finder alligevel et kælde-/kaldenavn til de fleste børn, og sjovt nok kunne vores datter godt overhøre Bølle, men hun reagerede altid på sit navn, fordi det blev brugt så sjældent i hjemmet… 🙂
Hvorom alting er, så er noget af det vigtigste, at vi alle kan tale sammen. Lad det være dagens lektie, som hermed deles med ønsket om en fortsat rigtig god juleferie til alle bloggens læsere. 🙂
