Hvis du spørger en visuel person, så vil mange mene, at bloggens svage punkt er, at det kræver publikum kan læse. I en tid hvor mange suser fra emne til emne, så kan det synes umuligt, at ‘nøjes’ med tekst.
Her skal man huske, at alle har deres favoritter. Nogle er vilde med moren mens andre foretrækker datteren – sådan vil det altid være.
Historisk tilbageblik på bogen
Da e- og lydbøger kom på markedet havde mange en påstand om, at NU ville bogen dø. Bogen KAN noget, som andre medier ikke kan. Vi kan fordybe os, vi kan lave noter – vi kan strege, vi kan tænke. Alt er muligt med en god bog – og vi bestemmer hver især hvad der er ‘godt’ eller ‘skidt’.
Når man kigger på historien ser man bagud, men faktisk kunne man godt have set, at bogen ville overleve. Lige siden Gutenberg opfandt bogtrykken har der været et behov for at mangfoldiggøre tanker.
På samme måde kan man sige, at nogle naturligvis bevæge sig rent mediemæssigt, men hvis du som blogger har noget vigtigt på hjerte, så motiverer du din målgruppe, og så bliver folk hængende.
Hvordan aktiverer man de passive?
Det vigtigste spørgsmål er hvordan man aktiverer de passive? Det gør man først og fremmest ved selv at være aktiv. NÅR der kommer en kommentar på din blog, så skal du give et svar. Du skal også turde sortere, for hvis der pludselig er spammere, som kigger forbi din blog, så får du brug for konsekvent blokering.
Hvad er konsekvent blokering, tænker du…
Det er bl.a. at du som minimum har Akismet som antispam på din blog, men også, at du holder et øje med hvilke emner, der genererer mest spam. Det kan give dig et par ideer om, hvilke ord du evt. skal omformulere næste gang du skriver.
Du kan aldrig styre dit publikum, men du kan altid styre hvordan du selv reagere på det, som sker omkring dig. Det er derfor kommunikation på den ene side kan være svær for nogle, men også ufatteligt enkelt, hvis man blot er ærlig og direkte, og skriver det, man tænker.
Nu hvor vi går ind i efteråret ifølge kalenderen, så skal det nævnes, at vi stadig har lidt varme i udsigt ifølge vejrudsigterne, så ingen grund til at tabe modet.
God weekend til alle herfra. 🙂