Hvem kan være i tvivl om, at der findes racisme i samfundet?

Man bliver ofte ret træt af debatter. Blandt de mest skyldige i den dårlige tone trives, hører vi spørgsmålet om der overhovedet findes racisme. Jeg fristes næsten til at spørge om den slags mennesker har sovet en tornerosesøvn…

Vi bliver nødt til at tale om det.

Solidariteten og samhørigheden i dette samfund har aldrig været ringere.

Når et par kan opleve, at blive overfuset foran deres børn, er vi nået et lavpunkt, som SKAL ændres. Der MÅ og SKAL ske en klokkeklar ændring i den måde, vi taler sammen på.

Trumpismens gift – had og intolerance

Det er så nemt at se til USA, og kritisere forholdene derovre mens Donald Trump var præsident. Så kan vi forholde os nøgternt til hvordan ANDRE agerer. Vi overser imidlertid, at intolerancen og hadet er vokset voldsomt de senere år her i vores eget land.

P-ordet, N-ordet og alle de andre skældsord, som enten er fokuseret på folks seksualitet, etniske ophav og andre kriterier har gjort vores samfund uudholdeligt på så mange planer.

Vi elsker at prale med, vi skulle være verdens lykkeligste folk. Vi har det unikke begreb ‘hygge’, og hver gang en turist fremhæver ‘hugge’, så fodres egoet, altimens alt for mange har lukket øjnene for den toiletspand, som regelmæssigt kastes over andre på sociale platforme

Når begrebet ‘humanist’ nærmest er blevet et skældsord, så gætter jeg på, det er fordi det udstiller folks eget had og intolerance. Jeg erkender, det kan være grimt, at erkende egne fejl, men vågn dog op. Folk er ikke mindre værd, bare fordi DU er uenig med dem.

Vi skal turde sige fra!

Uanset om det er i egen familie, i vennekredsen, eller hvor det ellers sker, så skal vi turde sige fra.

Vi har selv taget diskussionen når skældsord er blevet adopteret som talemåder fra skolegården. Der er ord, som vores børn ikke kan forholde sig til, hvis ikke de får besked hjemmefra – og dén debat MÅ og SKAL tages, hvis vi gerne vil sikre os, at vores børn vokser op til at blive tolerante mennesker. Vi har selv lært, at nogle ting bare ikke var i orden, da vi selv var børn – og vi skal ikke være konfliktsky i forhold til at tage snakken.

Det er præcis den ansvarsfralæggelse nogle bruger. ‘Det klarer skolen nok’ synes at være tankegangen. Den tankegang er forkert. Lærerne er rigeligt pressede i forvejen, og vi skal understøtte skolen ved også at retvise vores børn. De tager altså ikke skade af den positive snak om god adfærd vs. dårlig adfærd, selvom vi engang imellem godt kunne få det indtryk af folk, som ikke forholder sig nøgternt til forældrerollen. Gode forældre opøver gode vaner, og leder med deres eksempel, præcis som gode chefer gør det på arbejdspladsen.

Det nytter ikke noget, at man selv opfører sig som en gadedreng, og forventer, at børnene bare pr. automatik bliver bedre. De SER langt mere end vi selv tror, og hvis du udviser selv den mindste negativ adfærd, kan du være helt sikker på, at den bliver kopieret.

Derfor: lad os vise en bedre vej!

Hvis nogle politikere ikke vil forholde sig til virkeligheden, så må andre retvise dem. Stem anderledes, når du står i stemmeboksen ved næste valg. Sig NEJ til intolerancen i samfundet, og sig NEJ til de folk, som ikke vil forholde sig til det had og den intolerance, som er åbenbar for alle, der ser nøgternt på det samfund vi lever i.

Sig JA til den gode adfærd, og til den tolerante holdning til andre. Som anerkender, at ALLE mennesker er ressourcer. Vi må gerne stille krav til hinanden – og et af de krav er, at vi opfører os pænt over for hinanden. Det var ikke raketvidenskab da jeg var barn i 70’erne og 80’erne og ung i 90’erne

Rigtig god dag til alle læserne af denne blog. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.