Bloggertip: Moderation kan overdrives…

Moderation kan overdrives. Jeg har bemærket, at nogle bloggere bruger moderation til at sortere i hvem der kommer til orde, og det kan være en kamikaze-kurs. Lad mig slå fast med det samme, at jeg selv modererer første kommentar fra enhver læser. Det sker af den simple grund, at vi ellers ville drukne i spam her på bloggen.

Når først en læser har en udgivet kommentar, så er der frit spil. Ikke frit spil til latrinære udtryk eller til at komme med hvad som helst, men generelt udgives kommentarer straks, når man har en udgivet kommentar. Det har fungeret rigtig godt indtil nu, så det princip bliver videreført.

Jeg er godt klar over, at nogle (især kendte) står over for helt andre udfordringer, fordi der er nogle, som kan finde på at skrive endog meget grimme kommentarer i ren misundelse – det er slet ikke den slags, der er emnet for denne artikel.

Frustrationen opstår, hvis man opdager, at moderationen også rammer anstændige kommentarer, for her er mit bedste råd, at så kan det slet ikke betale sig at skrive kommentarer på vedkommendes blog.

Jeg bruger selv en hel del tid på, at kommentere – dels for at give folk en tommel-op hvis de har skrevet noget rigtig godt, men også for at supplere det skrevne med tanker, som indlægget vækker. Det skrives ganske vel hurtigere end de uøvede, men jeg ville selv blive skuffet, hvis jeg opdagede, at det blot blev slettet, og dermed var spild af tid.

Du bør derfor finde den rette balance i forhold til din målgruppe, og det var derfor jeg synes jeg ville dele dette bloggertip. 🙂

Hvordan bruger du moderation på din blog? Har du erfaring med noget, du kan supplere med, så giv gerne dit bud i en kommentar. Husk, at backlinks til din egen blog også kan styrke din egen blogs placering i søgemaskinerne. Hvis du vil vide mere om SEO, så er SEO for begyndere fyldt med info om søgemaskineoptimering.

Alle bloggens læsere ønskes en rigtig god weekend. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.