En god bog – Vinterland – til din sommerferie

Det er simpelthen en bragende god bog ægteparret Kim Faber og Janni Pedersen har skrevet. Du kan læse min anmeldelse ovre på bloggen med boganmeldelser. Det er en hamrende god historie garneret med sprogblomster gennem bogen, og du vil ikke fortryde, hvis du vælger at tage denne krimi med på din sommerferie.

Det er sjældent, man føler sig så godt underholdt, samtidig med, at bogen bevarer en spænding, der er afhængighedsskabende. Tonen er autentisk, og man fornemmer virkelig, at politi-jargonen er helt som den ville være i virkeligheden. Det gør en god roman endnu bedre, når det ikke bare handler om ren fantasi uden denne realistiske tilgang til både handlinger og interaktion undervejs.

Jeg er yderst imponeret over Vinterland. Jeg har ikke siden Pasternaks trilogi på Gyldendal læst så bragende god en kriminalroman – og det er ikke småting, når man bevæger sig så højt op på skalaen.

Trilogien blev anmeldt i 2011. Du kan læse dem herfra:

Det var en rigtig god serie, så det er bestemt ikke ret tit, jeg sammenligner en roman med denne skelsættende trilogi. At kunne levere et pletskud i én og samme bog er virkelig en bedrift forfatterne godt kan være stolte af.

Rigtig god weekend til alle læserne. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.