Der skal herfra lyde et kæmpe tillykke til Dansk Kvindesamfund med 150 års jubilæet. Selvom det først var 15. december 1871 de løsrev sig fra kun at være en komité under den schweiziske gruppe, så var det positivt, at ægteparret valgte at stifte foreningen.
Historisk betragtet skulle vi helt frem til 1915 før kvinderne fik stemmeret her i landet, og det er lidt morsomt, for vi betragter det som en selvfølgelighed, at mænd og kvinder er ligeværdige medlemmer af menneskeracen. Sådan har det bestemt ikke altid været, og nogle har stadig ikke forstået ret meget af begrebet ligestilling…
Mennesker ER ens – uanset hudfarve, køn, alder m.v.
Det burde ikke være så svært. Vi mennesker er ens, uanset hvilken hudfarve vi har, hvor længe vi har levet og uanset hvilket køn vi fik ved fødslen. Vi er på alle måder identiske i forhold til det jo netop hedder menneskerettigheder. Globale rettigheder for ALLE medlemmer af menneskeracen.
Vi mennesker er nogle mærkelige størrelser. Nogle har fx kæmpe respekt for folk, hvis de er mere velhavende end dem selv, hvis de har opnået en højere uddannelse end dem selv, og spørgsmålet melder sig: hvor kommer det dog fra?
Det er klart, at man sagtens kan være glad på andres vegne for, at de har opnået en vis materiel succes, men hvad er det i forhold til en anden person, som måske prioriterer rejser og fritid højere end at have den nyeste bil ude i carporten? 🙂
Vi mennesker skal lære at sætte mere pris på hinanden og vores forskelligheder. Det er netop fordi vi ER forskellige, at vi tiltrækkes af hinanden på det fysiske plan, men det siger jo intet om, at nogen af os skulle være bedre end andre, bare fordi vi fik et bestemt køn, vel?
Der er håb for fremtiden
De nye generationer er heldigvis mere bevidste på dette område, fordi vi er en forældregeneration, der har insisteret på, at bryde med gamle tankemønstre. Det er ganske enkelt nødvendigt, hvis vi skal have gjort op med de områder, hvor der stadig mangler en hel del på ligestillingen…
God weekend forude til alle bloggens læsere. 🙂
