Der foregår løbende en debat om danske værdier i dansk politik. Det er den evige værdikamp, som ikke synes at have noget endegyldigt svar, i hvert fald, hvis man lytter til de nationalkonservative stemmer…
For nu at tage de evigt omdiskuterede frikadeller, som DF’ere har slået på i flere årtier, så kan debatten blive ophedet, hvis du foreslår, at en frikadelle også kan laves på hakket kyllingefars. Selvom vi alle er klar over, at danskerne bør spise sundere, så er hakket kalv og flæsk stadig favoritten blandt mange…
Grundlæggende værdier
De fleste danskere kan hurtigt blive enige om disse værdier som grundlæggende værdier blandt alle danskere:
- ligestilling mellem kønnene
- ytringsfrihed (særlig forståelse af det ikke er ytringsPLIGT)
- demokrati
- frihedsrettigheder – retten til at demonstrere, retten til fri abort, religionsfrihed og retten til at stemme ved valg
Dog skal man huske, at allerede her er der nogle, som er modstandere. Nogle religiøse grupperinger vil protestere voldsomt mod retten til fri abort, og ingen kan rigtig blive enige om ytringsfriheden.
Senest så vi, at man i Folketinget fjernede blasfemiparagraffen. Selvom flere høringssvar pegede på, at fjernelsen ville medføre flere hadefulde ytringer mod troende, så fjernede man paragraffen under påstande om, at det var dækket af andre paragraffer. Man skal ikke have studeret ret meget jura for, at opdage, at der er sket en stigning i gravskænderier, grafitti (og andre former for hærværk) og en hadefuld retorik omkring religioner.
Men det er naturligvis de iblandt os, som insisterer på nuancer i debatterne, som er de tossede, fordi man i nyere tid har sat lighedstegn mellem værdipolitik og udlændingepolitik. Hvis bare en debat handler om muslimer, så er alt i orden, og dem der protesterer mod tonen får etiketten ‘pladderhumanist’ hæftet på sig. Så mener DE, at den ged er barberet…
Frihed under ansvar
Hvis bare vi alle kunne blive enige om, at egen frihed aldrig går ud over andre, så var vi nået et stykke af vejen, men det stikker – desværre – langt dybere, for det her handler om gamle værdier, som vi selv har været med til at give køb på siden jeg selv var barn.
Frustrationen over den dårlige tone, når vi taler værdier er til at føle på. Man mærker tydeligt, at folk er irriterede, og debatterne kommer aldrig til at foregå i normalt toneleje med ordentlighed. Det ender alt for ofte – især på de sociale platforme – med skældsord om, at ‘jeg har fanme ytringsfrihed, og jeg vil sgu ikke finde mig i……’ Jeg må skuffe den slags mennesker, for hvis vores samfund skulle indrettes så alle var 100% tilfredse, så havde vi ikke et demokrati, men derimod et anarki. Der er nemlig mange ønsker, der skal forenes, og som civiliserede mennesker bør vi være i stand til at tage hensyn til hinanden, hvis tanken om, at vi har fælles værdier skal give mening.
Europæiske værdier – og globale hensyn
Vi burde for længst have indset, at det handler om, at have et internationalt udsyn for at være hele mennesker i en global verden, hvor internet har gjort afstanden mellem mennesker kortere end nogensinde før. I dag betyder det intet om jeg bor på en roemark i Indien eller sidder i en lejlighed i New York. Hvis bare der er god netforbindelse kan man drive forretning fra alle steder i verden.
Jeg håber vi en dag vil leve op til de høje tanker vi alle tror vi har her i landet omkring værdier. Hvis alle agerede anstændigt og sobert i en debat om emnet kunne vi nå langt, men er der en reel vilje til at finde løsninger og få overstået denne dans omkring dette kontroversielle emne? Jeg tvivler…
God weekend til alle bloggens læsere. 🙂
