Vi trænger til at smile meget mere til hinanden

Vi trænger til at smile meget mere til hinanden. At tage tingene med større ro. Når folk står i kø i et supermarked, så finder man virkelig ud af, hvordan folk tænker om deres omgivelser. Irritationen lyser nogle gange ud af folk, og her ville et smil hjælpe kolossalt meget.

Jeg forstår godt, at nogle kan blive irriterede over, at bussen kører lige om lidt. Spørgsmålet folk burde stille sig var: hvad sker der, hvis jeg tager den næste? I udkants-Danmark kan det godt være, der er ½ time til næste bus, men problemet viser sig også i byer, hvor der er helt ned til 6-10 min til næste bus. Folk er skide-sure!

Anekdote fra vores mor

Vores nu afdøde mor arbejdede i sin tid i en dagligvarebutik i Roskilde. Lejlighedsvis afløste hun i informationen, men hun sad i starten mest ved kassen. Hvad folk ikke kunne komme med af sure opstød, når en kunde fumlede med sit Dankort, eller betalte med småmønter. Hold da helt fest…

Hun var ofte træt. Ikke bare udkørt pga en lang vagt, men også virkelig træt af det negative humør, som nogle handlede med. Glad for de glade kunder, men dybt irriteret over dem, der ikke havde lært, at opføre sig ordentligt.

Jeg tog som barn dette til mig som en af livets vigtigste lektier. Er der en, der har travlt, eller jeg selv har mange varer, og der kommer en, som kun har to-tre varer, så går der intet af mig ved at give plads, når jeg selv er sidst i køen. Det skal nok gå alt sammen…

Da hun forlod butiksbranchen og gik over til at være frontpersonale på et kontor, steg arbejdsglæden – og det er egentlig tankevækkende, at vi ikke har lært lektionen med det gode humør endnu.

Det lille smil til kasseekspedienten luner!

Jeg smiler altid, og snakker lidt med kasseekspedienten mens der scannes. Smalltalk giver måske ikke det store for medarbejderen, som hører det samme vrøvl fra flere kunder, men jeg kan alligevel se, at det gør en forskel, for de pågældende hilser også, selvom de selv er på vej til eller fra pause.

Ja, sågar i bussen. Mine unger spurgte engang hvorfor jeg hilste på en dame, der arbejder i den lokale Føtex. Jeg benyttede naturligvis straks chancen for at dele den historie du har læst ovenfor.

Samfundet ville blive lidt lunere, hvis vi fralagde vores reserverede form, og begyndte at anerkende alle. Selv skraldemændene kan da godt have gavn af et varmt “God morgen!”, når nu de er stået tidligt op. Ingen jobs er overflødige, og alle fortjener anerkendelse for det arbejde, de gør!

Er jeg bare en lalleglad naivist?

Folk kan måske godt være fristet til at kalde mig en lalleglad naivist. Det skal de da være velkomne til at mene, men jeg tænker bare, det måske fortæller en del om pågældendes udsyn på sine omgivelser, hvis ikke man kan tåle, at få gentaget, at godt humør smitter.

I 80’erne var der en kampagne, hvor man havde klistermærker med “Smil – det smitter” i hjerteform. De kunne sættes på jakken eller tasken, og var en vigtig reminder om, at løfte vores humør – for alles skyld. Enkelte steder på SoMe er der folk, der taler om disse klistermærker. De er tydeligvis savnet, og efter en Covid-periode, hvor vi alle er blevet opdraget til AFSTAND, så kan det godt betale sig, at huske på, at smil koster gratis.

Jeg tør godt indrømme, at hvis jeg en sjælden gang er i mindre godt humør, så har jeg lært flere tricks, som kan løfte stemningen. Det betaler sig nemlig ikke, at sprede dårlig stemning.

God adfærd kræver ikke religion – om karma

Vi behøver i min optik ikke tykke bøger, som vi kender det fra religionernes verden til at fortælle os det åbenbare. Adfærden vi møder verden med er også det vi får igen. Jeg vælger begrebet karma, for karmaloven virker. Det kan godt være, du ikke får økonomisk fordel ud af, at opføre dig bedre, men du bliver et gladere menneske af, at opføre dig pænt.

Det betyder så heller ikke, at man ikke kan kalde den dårlige adfærd. Hvis nogen træder dig over tæerne, er der ingen grund til, at vende den anden kind til hver gang. Så ender man bare med røde kinder, og dybt til grin. Man må gerne kalde bluffet, og stoppe den negative cirkel, som nogle nyder at sprede omkring sig – og for min egen del også med den yderste konsekvens, som faste læsere sikkert allerede har gættet. Jeg siger nemlig fra på rette tid og sted, og jeg har også en klar opfattelse af, at andre bør gøre det samme, for deres egen skyld.

Det er nemlig vigtigt, at vi sætter grænser her i livet, så vi bevarer det menneskelige overskud til, at kunne bruge vores tid positivt fra vi slår øjnene op hver morgen.

And on that note, så ønskes alle en rigtig god weekend. 🙂

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.