Hvordan du genkender fake followers på Instagram

I dagens indlæg vil jeg godt komme med et klart bud på, hvordan du genkender fake followers – falske profiler – på Instagram. Afslutningsvis vil jeg beskrive hvad du bør gøre ved disse falske followers, og især forklare dig hvorfor jeg anbefaler, at gøre som jeg selv gør.

Du vil meget hurtigt bemærke, at profilen følger 117 personer, og kun har 10 følgere. Første mismatch. Profilen har kun uploadet fem billeder med letpåklædt indhold. Jeg gætter på, at dem der følges mest er mænd, men nåede ikke at tjekke det før jeg selv blokerede profilen.

Et tredje mismatch er brugernavnet. De brugere som har fire eller seks tal efter brugernavnet er meget tit autogenererede navne ifm robotagtige oprettelser på Instagram.

En anden ting du ofte vil genkende ved en fake follower er, at de har gjort deres konto til en privat konto. Det sker for, at robotten kan ‘se’ hvem der ønsker at følge tilbage, og så kan du med 98% sikkerhed forvente, at der starter en chat inden for få minutter efter du har trykket “Følg også vedkommende”…

Alt i alt altså en ikke helt normal adfærd. 🙂

Du kan ikke entydig konkludere, at en konto er falsk bare fordi en enkelt faktor er i spil. Der kan være tale om en ny konto, men når du først kender de ovennævnte tips, så vil det samlede billede lynhurtigt vise sig, når du klikker på en profil – og med lidt øvelse bliver du god til at genkende tegnene.

Hvad er formålet med disse falske profiler?

Der kan være flere grunde til, at nogle opstarter mange falske profiler. En af de primære er, at man gerne vil tjene penge på ens brugernavn, enten direkte eller indirekte. Nogle webcam-piger forsøger at skaffe flere kunder til deres online shows, mens andre gerne vil sælge deres produkter. Igen, er der myriader af forskellige brancher, som bruger de sociale platforme til at markedsføre deres varer og tjenesteydelser.

De ville stoppe adfærden, hvis folk holdt op med at følge disse falske profiler, men da folk bliver ved med at lukke dem ind i deres egen følgerbase, så virker opskriften for dem, der står bag de falske profiler. Desværre!

Der findes også dem, der KØBER falske følgere for at booste deres følgertal op. Ingen nævnt, ingen glemt, men med lidt Google-søgning kan du selv læse de mange artikler, hvor influencers har brugt denne manøvre til at skaffe sig store følgertal. Igen, der er penge i skidtet, og mange virksomheder kræver et vist følgertal før de har lyst til at lave et samarbejde (et såkaldt joint venture eller partnerskab) med en Instagram-profil. Det lokker således nogle til at skaffe sig de krævede følgere – også selvom det er komplet vanvittigt, for hver revision af Instagram-robotten kan fjerne disse falske følgere, og pludselig står influenceren nøgen tilbage med en brøkdel af de følgere vedkommende havde, da det hele toppede.

Man må have respekt for dem, der rent faktisk GØR benarbejdet, og bygger deres virksomhed op på ægte følgere, og som aldrig kunne drømme om, at købe falske følgere, fordi de for længst har genkendt, at kvalitet trumfer kvantitet…

Hvad du bør gøre ved disse fake followers

Afslutningsvis kommer vi til hvad du bør gøre ved disse fake followers. Personligt vælger jeg altid at blokere dem, helt uden at spilde yderligere tid på dem, for jeg ved, der er tale om elektroniske profiler, og der er ikke noget menneske bag profilen.

Hvis du bare lader dem følge dig, risikerer du, at din egen profil kommer til at fremstå kunstig. Du må nemlig ikke glemme, at alle er blevet bedre til at genkende disse egenskaber, og hvis du kun har unge smukke piger som følgere, og få likes på dine indlæg, så indikerer det meget passive følgere.

Hvad mener jeg så med det? Jo, hvis du har 12K følgere, men kun et gennemsnit på 4 likes, så er der næppe den helt store sandsynlighed for, at der er levende mennesker, der ser dine Insta-opdateringer. 🙂

Man kan ikke udlede, at alle liker lige meget. Der er nogle ting, folk bare nødig trykker like på, og det gælder bl.a. kontroversielle emner, men derfor kan du sagtens bruge indikatorerne i dette indlæg til at gennemskue hvornår du har en ægte profil foran dig på Instagram.

Fortsat god søndag til alle læserne. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.