Det er dejligt, DR2 har valgt at sende serien Ekstreme togrejser (på engelsk: Chris Tarrant’s Extreme Railways). Ikke kun fordi der bor en lille tognørd i os alle, men også fordi man får fantastiske input om togrejser vi ellers ikke hører om.
Det er virkelig en fascinerende serie, og du skylder dig selv at se bare et enkelt afsnit. Jeg tør godt love, at du bliver glad for serien. Dels fordi det er nye oplevelser, men også fordi det giver en vis fornemmelse for mulighederne ved at rejse i tog. Det burde være noget alle kiggede nærmere på i disse miljøtider, hvor alle taler miljø og klima…
Peter Ingemann gjorde det også i TV2-serien Størst, da han tog den transibiriske jernbane. Det klarede han, som altid, fantastisk. Her er der dog langt flere toglinjer, der besøges, og det anbefales derfor varmt herfra.
Rigtig god søndag til alle bloggens læsere. 🙂