Krisen i Struer – B&O har været for langsomme…

Det var i går lidt komisk, da B&Os direktør var med i TV2 News’ Business-interview med tanker om, at et nyt tv og en soundbar skulle være med til at redde den hæderkronede virksomheds økonomi. Man aner nemlig en vis distance til den virkelighed, som hersker på elektronikmarkedet, også selvom man satser på, at definere sig som et ‘high-end luksusbrand‘…

Misforstå mig endelig ikke. Jeg ønsker B&O alt muligt held med deres bestræbelser. Det er nogle flotte ting, de producerer – men der er bare flere ting man ikke kan komme udenom i dagens Danmark:

  • Folk streamer mere end de nogensinde har gjort, og derved er mange rykket over på ipads og andre tablets
  • Folk har aldrig set så LIDT flow-tv som de gør nu, og hvorfor skulle man give det samme for ét tv i stuen, som man kan få smart-tv i alle værelser for?
  • Folk vil hellere betale for et drejeligt vægbeslag end betale for nogle af de ting, som B&O har valgt som useful features

Lad os tage det sidste først. Jeg synes det er super-smart, at et tv rykker sig, når du rykker dig med din fjernbetjening. Det er da en fed fidus, at prale med første gang nogle venner kommer på besøg, men det er bare næppe en feature, som vi alle har savnet SÅ meget, at vi gider betale en formue for det, vel?

Hvis du har fulgt Go’ Morgen DanmarkTV2, vil du også have bemærket at gadget-eksperten, der efterfulgte David Guldager, da denne blev vært, har udtalt, at B&O var alt for sent ude, da de udgav deres første bluetooth-højtaler.

I det hele taget agerer B&O lidt som Bella i tv-serien Krøniken. Man er for traditionsbundne, og for lidt fremme i skoene på et marked, hvor folk søger bestemte tekniske ting inden de er forældede – og her har man bare ikke været vågne ovre i Struer. Det har været et problem gennem årtier.

Lige siden de gamle billedrørs-tv, var mange kunder skuffede, da de fandt ud af, at et tv dengang var et Philips-tv i en pæn forklædning. De har garanteret skummet ovre i hovedkvarteret, men faktum er, at folk bliver sure, når de bliver taget ved næsen – og det følte mange, når man ligefrem samarbejdede med Philips. 🙂

Jeg har ikke selv fulgt med i hvem de arbejder sammen med i dag. Tværtimod mistede jeg faktisk helt interessen, og jeg tror ikke jeg er den eneste.

Tænk bare på, hvilke drømme folk har, hvis de vinder i Lotto. Jeg tror det er de færreste, som drømmer om, at udskifte deres elektronik med B&O, og det fortæller en hel del, hvis man arbejder med marketing. Folk satser på design i møbleringen af deres huse, når det gælder vaser, møbler og andet inventar, og så lever de med et hjemmealter, som nu engang ser ud som den slags gør.

Vi får at se, hvad fremtiden bringer for den hæderkronede virksomhed. De kunne lære meget ved at kigge på IBMs udvikling, som skiftede prisniveau, da de blev overtaget, og i dag kendes under navnet Lenovo. Der er delte meninger blandt nørder om kvaliteten, men i hvert fald er det kommercielle resultat væsentligt bedre, da man ændrede kursen…

Rigtig god weekend til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.