Sjove nørdede hobbies

Da jeg forleden læste om en mand, som havde besøgt 15.061 filialer af Starbucks, og selv erkendte, at være blevet træt af den samme kaffe, så var min første tanke, at skifte variant. Jeg drikker selv kun nødig den dyre kaffetype, fordi jeg er af den gamle skole, når det gælder kaffe.

Kaffe skal være sort – til mig…

Jeg foretrækker SORT kaffe uden noget, selvom jeg lejlighedsvis kan falde for en café au lait – kaffe med mælk blandt venner. Til mere festlige sammenkomster kan en Irish Coffee (med whisky) eller en French Coffee (med Grand Marnier) godt komme på tale, men til hverdag, så er kaffen SORT uden noget… 🙂

Egne nørdede hobbies gennem tiden

Som barn samlede jeg på nøgleringe. En barndomskammerat og jeg havde vores egen lille konkurrence om hvem, der kunne samle flest. Da jeg nåede forbi de 500, mistede jeg interessen…

Senere var en hobby at sætte brugte cd’er op langs loftet i det daværende klubværelse, dengang inspireret af en anden kammerat. Ideen var faktisk bæredygtighed længe før det blev et hverdagsord. Vores pointe var nemlig KUN at bruge brugte cd’er, vi ikke brugte længere. Hvis formålet kun havde været at plastre væggene til med cd’ere, kunne vi bare have købt et par hundrede blanke cd’er…

Når man tændte lys i lokalet, gav det spændende genskær – synes vi i hvert fald dengang.

Nu mere mainstream hobbies…

Nu er mine fritidsaktiviteter mere ‘normale’. Dels blogning, men også bøger.

Jeg elsker at læse gode bøger, og det er jo også derfor jeg laver boganmeldelser. En service til andre nysgerrige bogelskere, som gerne vil have inspiration til deres næste bogkøb. Ikke nødvendigvis kun nye bogudgivelser, men også spændende fund til fx bogudsalg. Det handler om, at dele de gode oplevelser, så man undgår de mindre gode… 🙂

Dejligt vi alle er forskellige

Så selvom jeg ikke personligt gad rejse efter Starbucks-kaffe, så har jeg den dybeste respekt for menneskers forskelligheder. Det er dejligt, vi dyrker særegne hobbies. Verden ville blive kedelig, hvis alle var helt ens.

God weeekend til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.