Tag ikke forskud på glæderne

Det er yderst forståeligt, at folk gerne vil have åbnet op for det sociale samvær. Foråret har meldt sin ankomst, og det er fire måneder siden, vi sad midt i julesæsonen…

Dog er det allerede set, at nogle er begyndt at forsamle sig i store grupper på bl.a. Islands Brygge. Alt sammen fordi der har været en nyhed om, at smittetallet har været positivt under Påsken.

Husk inkubationstid

Som jeg skrev på Twitter i aftes, så skal man huske, at vi FORTSAT skal følge sundhedsmyndighedernes anvisninger. Der er en inkubationstid, og det kan stadig gå galt.

Hvis der ligefrem opstår opholdsforbud risikerer ældre borgere, som måske har brug for et hvil undervejs i en gåtur, at DE straffes alene fordi nogle ikke kan finde ud af at undgå at etablere grupper. Det er ikke fair, vel?

Alle kan sætte sig ind i, at man gerne vil grille og hygge sig – men det må bare ske i mindre grupper, faktisk – optimalt set – helst kun bestående af ens egen husstand.

Jo, det kan godt være irriterende, at det er sådan lige nu. Der er mange ting her i livet, der ikke er, som man kunne ønske. Det er derfor livet indeholder udfordringer. Vi skal lære af livet – og det gælder uanset om man er den religiøse type eller ikke er. Lærdom kommer i mange former, og hvis du er åben over for at lytte til en podcast eller lydbog, eller læse en bog, så KUNNE det jo være, der skete en udvikling frem for en afvikling midt i denne coronakrise…

Rigtig god weekend til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.