Hvis I trænger til at se en rigtig sjov komedie, og har Netflix, så er Murder Mystery med Jennifer Aniston og Adam Sandler i hovedrollerne et rigtig godt bud på en god film. Der er nogle geniale replikker undervejs, og ægteparret Spitz får nogle sjove oplevelser, når nu manden ikke vil indrømme, at han egentlig bare havde købt et Amazon-gavekort på deres 15 års bryllupsdag.
Det er virkelig en underholdende oplevelse, og så er den samtidig børnevenlig, så hele familien kan samles om en god film for en gangs skyld.
Seerne får nu også en god morale med fra filmen, som gælder for alle i forhold. Lad nu være med at lyve for hinanden. Uanset hvad det handler om, hvor lille eller stor den lille ‘hvide’ løgn kan synes i øjeblikket, så hævner det sig. Sårede følelser er ikke nogen sjov størrelse, og dén lektion kan børnene også lige så godt lære, hvis de ser filmen sammen med jer.
Jeg vil ikke spoile handlingen, så jeg skal ikke sige noget om den konkrete handling, men blot konstatere, at det er en af de bedre komedier, jeg har set længe.
Rigtig god fornøjelse – og god dag til alle. 🙂