Farvel til Klovn på TV2

Jeg havde set frem til Klovn kom igen på TV2, men må konstatere, at det ikke længere er nogen vinder. Alle vidste, at Iben Hjejle ikke længere var med, fordi hun og Casper Christensen ikke længere er sammen. Casper har i stedet valgt, at lade Aqua-Lene (Nystrøm) deltage som sin partner – og det er en meget blandet fornøjelse, for at sige det pænt.

Jeg er ikke meget for at komme med negative kommentarer, men ud fra den konstruktive vinkel synes jeg nok man burde begynde at stille højere krav til manuskriptet end at gengive det bras, som denne sæson er blevet til.

Køb af Hitlers telefon til 4 mio, spisen af syltetøj fra gulvet, menstruation på badeværelsesgulvet, en Mia som er sur meget af tiden, en Casper Christensen som fiser rundt i en midtvejskrise – og så en Frank Hvam som altid gøres til grin…

Det er selvsagt, at man godt kan se underholdning ud fra et princip om eskapisme fra en kedelig hverdag, men dette nærmer sig på ingen måde nogen bevaringsværdige højder længere. Det VAR en sjov serie, da den startede – og dengang kunne man imødese nye vinkler på dagligdags hændelser. Nu er det nærmest blot en genbrugt palet af platheder, som iklædes CC-brandet, som om det skulle gøre det til god underholdning

Hvad tænker du? Hvordan er din opfattelse af den nye sæson af serien Klovn? Smid gerne en kommentar.

I dag skal der også lyde et kæmpe tillykke til Louise Liv Aagaard, som i dag bliver 37. Håber hun får en rigtig god dag ovre i det jyske, og bliver fejret sammen med sine vidunderlige døtre. 🙂

Fortsat god weekend til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Comments

  1. Jeg må så være rigtig kedelig her. Klovn har aldrig været noget, jeg har kunnet se noget som helst sjovt i, på nogen måde. At “koge suppe” på pinlighederne, ser jeg ikke bidrager med noget som helst, så jeg er ikke overrasket.

    Ikke engang for penge, tror jeg, du kunne få mig til at spilde min tid med at se et afsnit, hverken før eller nu.

    Rigtig god weekend til dig.

    1. Hej Deborah
      Tak for din kommentar.
      Det var sjovt og afslappende på den både platte men også nye måde, men fra den nye sæson er vi helt enige.
      Også god weekend herfra

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.