Uanset at vi kan have nok så stor sympati med piloternes krav og ønsker i forlængelse af tidligere lønnedgang, så har strejken helt sikkert haft konsekvenser for folks opfattelse af sikkerheden i at bestille en SAS-billet til deres flyvninger. Det er alfa og omega, at man kan stole på de aftaler, der indgås, og her kan strejker koste på bundlinjen.
Man skal huske, at det for business-rejsende er forbundet med stor irritation, når man ikke når frem til tiden enten til tilknyttet afgang eller til et konkret møde. Man kan bare ikke leve med, at tingene ikke matcher – og det vil tage en del tid, før man er tilbage til den goodwill, man har opbygget gennem årene.
Det faktum burde ledelsen af SAS have haft allerforrest i deres opmærksomhedsfokus, og det kan godt undre, at man i den forløbne uge har været parate til at bruge lidt over ½ mia på denne konflikt, når enhver kunne se, at man burde kunne nå en aftale uden at genere sine passagerer.
I det 21. århundrede burde man kunne forhandle sig til løsninger, der tager hånd om alle krav på en anerkendende facon, også selvom man ikke nødvendigvis kan indfri alle kravene én til én. Meget afhænger af hvilke forhandlere, man placerer ved forhandlingsbordet, og her tænker jeg ikke på hvilken uddannelse disse folk har, men derimod deres evne til at ‘sælge’ virksomhedens mål på den rigtige måde, som piloterne også kunne se sig selv i.
Særligt var én ting særdeles vigtig at huske. Piloterne har været trofaste over for SAS i en krisetid, og det burde man have anerkendt. Alle husker Jan Carlsson, der talte om at rive pyramider ned. SAS er et gammelt selskab med nogle fasttømrede regler og aftaler, og disse fjernes ikke bare fordi man tænker strategisk på direktionsgangen i SAS. Hvis man skal ændre i den slags aftaler, bør man have respekt for folks fritid. Så når man i hvert fald længere i en forhandlingssituation, og det burde være fundamental viden for alle, som skal navigere i transportvirksomheder.
Folks arbejdsplaner er grundstenen i godt arbejdsmiljø, og fleksibilitet opnås bedre med gulerod end med pisk. 🙂
Man kan håbe, at SAS har lært noget til næste overenskomstforhandling, og ellers må de finde sig nogle nye forhandlere, som har respekt for dette område af folks work-life balance. Man kan ikke presse sig ind i folks privatliv under påskud af, at ville skabe større fleksibilitet i driften – og i særdeleshed slet ikke over for medarbejdere, som har vist en positiv vilje til at sikre virksomhedens fortsatte fremtidige succes.
Rigtig god weekend til alle bloggens læsere. 🙂
