Ja, du har nok gættet hvad emnet for dette indlæg er. Da jeg for snart et år siden skrev artiklen Husk ja-hatten midt i en svær coronatid var vi udfordret af en situation uden vacciner.
Nu er vi også udfordret af, at venner eller bekendte måske er blevet store prædikanter. De har en mening om coronasituationen, og de undlader bestemt ikke, at gøre andre opmærksom på den. Hvis du afviser deres version af virkeligheden, ender det ofte med skænderier, og det gider man bare ikke mere af, vel?
Jeg blokerer for jeg gider ikke tage del i dén diskussion
Jeg indrømmer det gerne: jeg blokerer folk med de ambitioner, for jeg gider ganske enkelt ikke tage del i dén diskussion. Det er som at ville overbevise et medlem af Jehovas vidner om, at en fødselsdag ikke er nær så ‘farlig’ som vedkommende mener, det skulle være. Det er bare et emne ingen bliver klogere af. Derfor afstår jeg gerne fra at tage debatten, for folk må gerne mene det de gør, men når de tager fejl, og begynder at prædike for alle andre, så når man kvalmegrænsen.
Jeg mener selv, at jeg er et meget empatisk menneske. Jeg vil rigtig gerne hjælpe andre mennesker. Det er der bare nogen, der gerne vil udnytte, og så vælger jeg, at trække en grænse.
Jeg genkender godt spillertyper. Nogle får udløst en vis spænding ved at lege russisk roulette. Jeg mener bare ikke, vi skal spille med andres helbred bare for at få spænding i livet. Det er det, der sker, når man bliver forælder. Så tager man ansvar, og det som før kunne være sjove teorier, ender med at være livsfarlig alvor. Det vil en anti-vaxxer naturligvis protestere imod, for de mener, at det er os andre, der er naive. Dem om det. Jeg overlever fint, at nogle mener jeg er tosset. Den påstand har jeg mødt før, og som regel er det mennesketyper, som ikke får deres vilje, der mener vi andre er tossede, bare fordi vi ikke leger med på deres julelege.
Jeg er ukuelig optimist
Jeg er en ukuelig optimist. Jeg gør det nødvendige i en krisesituation. Lidt ligesom dengang vi fik ABC-træning under værnepligten. Hvis dit liv er på spil, så skal du ikke overveje om du tager sprøjten i låret. Du dør, hvis ikke du tager den, og derfor må man bare gøre det nødvendige. Hvis man først vil diskutere sine optioner, ender andre med at skulle begrave én, og det kan jo ikke være meningen – hvis man er i en kritisk situation, som en krig er, og det er jo det, man træner til…
Det er derfor jeg tidligt i livet tog konsekvensen af, at jeg engang var tæt på at miste livet. Jeg har ikke dødsangst, men derimod en kæmpe livsglæde. En livsglæde, som gør, at jeg gerne vil se de børnebørn, der måske kommer en dag. En livsglæde, der gør, at jeg til sin tid vil prøve Senior-Interrail for at se alle hjørner af Europa – ja, måske endda af hele verden.
Vi mennesker skal gribe chancerne i stedet for, at bekymre os om risici. Man ender ganske enkelt i en depression, hvis man ikke husker, at livet skal leves med håb som fokus. Vi kan glæde os over så meget her i livet:
- Gode sportskampe (pt er det håndbold)
- Gode oplevelser i familiens og venners lag
- Positive nyheder – når folk får en forfremmelse, børn eller noget helt tredie
Du kan selv udvide listen over gode ting. Der er så meget at se frem til. Lad ikke den midlertidige situation påvirke dit grundsyn. Du når SÅ meget længere, og kan så meget mere, hvis du fokuserer på alt det gode og sjove her i livet. Lad andre om at dyrke det skeptiske, det negative, det bekymrede og det sorgfulde. De VIL jo ikke prøve den optimistiske vej, så hvorfor bekymre sig? Så er der bare flere, der får det skidt til sidst…
Alle læserne ønskes en fortsat rigtig god dag. 🙂
