Det er i disse dage 30 år siden, at kinesiske studerende viste deres modstand mod det kinesiske regime ved demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i hovedstaden Beijing.
Det var faktisk den første sag, der fik mig helt op i det røde felt. Jeg skrev et læserbrev, der dengang blev udgivet i det internationale magasin, Newsweek, og jeg var især skuffet, fordi den daværende russiske leder, Mikhail Gorbatjov, stort set vendte det blinde øje til regimets massakre. Jeg var dengang selv studerende (på EFG på Roskilde Handelsskole), og dengang var vi faktisk en del unge mennesker, som følte en stor solidaritet med, at man ikke skulle knægte unge menneskers nye ideer. Det kinesiske regime havde for længst vist sig fastlåst i gamle doktriner fra Maos tid, som vi bestemt ikke kunne bruge til ret meget i en tid hvor selv Sovjetunionen havde lært Glasnost og Perestroika at kende.
Jeg har senere ageret på flere sager gennem læserbreve. Det er blevet til 340+ af slagsen, hvoraf ca et dusin er landet i magasiner som Newsweek og Time m.fl. Gennem årene har jeg skiftet politisk holdning flere gange, men sjovt nok kan jeg se en rød tråd gennem alle læserbrevene, når jeg en sjælden gang har gennemgået dem. Jeg har ment det, jeg skrev, og det har altid været et meget vigtigt kriterie, at debat skal være ærlig.
Det med at ville provokere bare for at snuppe det ledige argument har jeg aldrig forstået, for så kan man ikke huske hvad man skrev. Stå fast, og sig det du tænker – det vil du altid kunne huske.
Fortsat god påske til alle. 🙂
