I disse år rammes mange af stress, og det kan synes ganske uoverkommeligt, at komme ud på den anden side, når først man sidder midt i frustrationen… Du kan med fordel se stresspanelets anbefalinger via dette link: https://www.altinget.dk/artikel/her-er-stresspanelets-12-anbefalinger
Der er et princip, som går igen i flere af punkterne. Det handler om det digitale område. Vi skal turde trække stikket på vores tilstedeværelse på nettet. Der er SÅ mange distraktioner, hvis først man åbner porten for dem. Reklamer som skal lokke pengene op af lommen på os som borgere, nyheder som sprayes rundt i HELE omgangskredsen, fordi du i sin tid har liket noget inden for samme emne, medierne som fortæller dig ting, som går i hver sin retning efterhånden som man følger med over længere tid.
Kort sagt: en masse STØJ, som vi skal turde sige ‘nej tak’ til ud fra vores egne tanker. Når du er træt af politik efter tre uger med de samme grove budskaber, så er det ok, at sige nej tak. 🙂
Problemet er, at stress ofte rammer de flinke og empatiske mennesker. Dem som ikke har lært at sige fra. Ofte føler de, at det er kyllingeagtigt – måske ligefrem tøset – at sige nej, fordi det kan alle da klare. Du skal tage ledelsen tilbage i dit liv, og tillade dig selv, at sige ‘nej’, selv når alle andre synes det er en god ide, at DU tager dig af endnu en lille bestemt ting.
Du kan vælge at ignorere signalerne, der fortæller dig, at du har mest lyst til at smide det hele ud af vinduet, men det VIL komme til at koste dig på bundlinjen, hvis ikke du lærer at sige fra i tide.
Det er så pokkers nemt for alle andre, at pege fingre ad andres arbejde, når de ikke selv har fået fingrene nede i mulden. Vi ser det især inden for politik, hvor nogle partier agerer korrekturlæsere. Ikke på den diskrete måde, men nej, på den meget støjende måde, hvor man leder efter de ord, der ikke nævnes konkret, og så kører man på det, man savner…
Du har helt sikkert selv bemærket det. Paragrafryttere, som ikke formår at rose alt det gode, der VAR med i en tale, men som fremhæver alt det, de synes manglede. Bemærk at dette ikke er på basis af, at man har bedt om deres mening, men alene fordi de øjner en chance ved at gøre sig selv bedre på kort tid uden selv at komme med noget konstruktivt.
Krævementalitet viser sig under mange former, og for dem i risikozonen for at få stress, er det vigtigt at kalde bluffet, som man ville sige i poker. 🙂
Udstil det forkerte, og kom videre i livet. Så kan andre gøre arbejdet selv, hvis de er så pokkers dygtige… Kan du se det morsomme? Det ville rykke så ufatteligt meget, hvis bare flere tør sige tingene ligeud.
Hvis du har lyst til, at holde en weekend helt for dig selv, så nytter det ikke noget, at tante Oda gerne vil på kaffe. Hun må købe sig sin egen kaffemaskine, hvis hun savner en kop kaffe. Du skal give dig selv lov til at slappe af – og vi trænger til en kultur, hvor vi tør sige fra.
Det er vigtigt at turde italesætte emnet. Der er intet forkert i, at vi prioriterer vores døgn. Vi får alle samme 24 timer hver gang klokken runder midnat. Hvordan DU bruger DIN tid er vigtigt for DIG – og det skal ANDRE blande sig langt mindre i, og respektere dit nej tak.
Rigtig god weekend til alle bloggens læsere. 🙂
