På tirsdag drager det ældste af vores tre børn, datteren Natacha, ned på studietur til Toscana-området i Italien. Det er en lidt sjov fornemmelse, når man tænker tilbage til januar 2002 da jeg første gang så dette lille mirakel. Det første af tre mirakler, som nu alle er i teenage-alderen. Pludselig er hun i gang med sit sidste grundskoleår, og der begynder at komme tanker om gymnasie vs. HF, og inden man ser sig om, så er de voksne…
Faste læsere vil huske, at jeg ofte bruger udtrykket “time flies” (tiden flyver), for det gør den jo. Når man er helt ung, så tænker man ikke ret meget på alle de ting, der i dag præger ens liv. Til tider kan man godt ønske, at man værdsatte denne tid mere, men som alle ved, så er der fuld gas på oplevelserne, omend det naturligvis sker på mange forskellige måder alt afhængig af hvordan vi lever vores liv.
Det smukke ved erfaringen er, at vi godt kunne fortælle os selv en masse, hvis vi havde mødt os selv med den nuværende livserfaring dengang – men samtidig erkender vi nok alle, at vi ikke havde lyttet. 🙂
Det er en blandt flere grunde til, at jeg ALDRIG bruger udtrykket “når du bliver ældre” for dels hørte jeg den sætning til hudløshed som barn, hvis ikke “du skal bare læse denne bog om…” – og det kan man ikke bruge til spor. Livet handler om KUN at komme med gode råd, når man bliver spurgt om dem. Give ens børn chancen for selv at danne sig deres helt egne meninger, også selvom de engang imellem går imod ens egne ønsker og/eller håb.
Det kræver selvdisciplin at kunne give andre lov til selv at opleve tingene, men det er nødvendigt, fordi det andet får den modsatte effekt. Jeg havde en del år hvor bøger kun var fyldstof på reolerne, og hvor jeg KUN læste det absolutte minimum der var nødvendigt ift studier og/eller job. Dén følelse vil jeg aldrig give videre – for det var først i slutningen af 90’erne, at jeg begyndte at læse igen. Sjovt nok var det så også fordi jeg stødte på brugte bøger af min favoritforfatter fra de unge dage, Harold Robbins.
Hvem er denne Harold Robbins? Det kan du tjekke via denne Wikipedia-artikel, som er at finde her: https://da.wikipedia.org/wiki/Harold_Robbins
Det er meget nemt at definere. Hans skrivestil er unik, og der er vist kun én fornemmelse for hans bøger: enten bliver man vild med stilen, eller også kan man ikke fordrage den. Senere kom Audrey Carlan med Calendar Girl, og hun er i dag blandt mine favoritter for hendes afslappende måde at fortælle historien om sine hovedpersoner. Jeg mangler at gå ombord i hendes nye serie International Guy, og jeg ved godt hvorfor jeg har ventet med at komme i gang. Det er ganske enkelt, fordi, når først jeg er kommet i gang, så stopper jeg ikke før serien er læst. 🙂
I dag er jeg så glad for bøger, at jeg deler boganmeldelser på bloggen Anmeldt Bog, så tiderne skifter – og de flyver i godt selskab. Mange forfattere fortjener en kæmpe tommel-op, fordi de deler noget af deres liv gennem deres bøger. Dette uanset om det er fiktion eller biografier. Der er kvaliteter i mange genrer, og jeg kan helt ærligt sige, at bloggen har givet mange oplevelser jeg aldrig selv havde fundet.
For nok har jeg udfordret mig selv ved alle bogudsalg i starten af året, men jeg har virkelig nydt, at jeg fandt ud af hvor meget digte kan give på så mange planer. Det var, som så mange andre husker fra deres skoletid, noget af det mest kedelige at analysere dengang – men så positivt at befinde sig i et kreativt miljø senere i livet.
Så med denne lille causering skal der lyde et varmt ønske om en rigtig god weekend til alle bloggens læsere. 🙂
