FNs internationale flygtningedag

I dag er det FNs internationale flygtningedag. Det er en dag, som vækker en vis kontrovers blandt flere politisk interesserede. Uanset ens politiske ståsted, så kræver et minimum af respekt og empati for andre, at vi anerkender, at situationen IKKE er sjov for verdens flygtninge.

Der er mange grunde til folk flygter fra deres hjemlande.

Nogle oplever oversvømmelser. Andre oplever tørke. Nogle oplever krig, andre at blive forfulgt enten på grund af deres politiske holdninger, på grund af deres etniske ophav, og andre som følge af deres seksualitet…

Hvordan kan nogle mennesker være ligeglade med andres ulykke?

Endnu værre: hvordan kan nogle være så blinde, at de ikke også i det mindste erkender, at nogle af disse flygtninge er SKABT af vestens forunderlige måde at håndtere internationale konflikter?

Da jeg for nylig så en udsendelse, hvor de beskrev hvorledes Iran infiltrerede flere styrende organer i Irak i et forsøg på at undertrykke befolkningen fordi disse irakere tilhørte en anden type muslimer, så blev jeg noget forundret over, hvor lidt vi hører om den slags i medierne.

Når DR2 kan rapportere om det, hvorfor ved andre danske medier det så ikke? Er de ligeglade?

Hvordan kan vi stole på medier, som ikke bruger deres internationale korrespondenter til at TOLKE og FORKLARE hvad der foregår? Det var jo et blandt målene bag public service, at vi netop skulle have en bedre formidling af verden omkring os.

Her svigter flere nyhedskanaler, og det synes jeg alverdens flygtninge fortjener, at vi også tager en seriøs debat om, frem for det populistiske udenomssnak alt for mange fyrer af i ignorancens tjeneste. Det burde være normalt, at folk søgte at blive klogere på verden omkring os – og samtidig behandle de mennesker vi møder i vores dagligdag med anstændighed og respekt. Dybest set handler det også om, at erkende, at hvis du og jeg var funktionelle analfabeter uden udsigt til nogen bedring, hvad ville vi mon selv gøre? Kan nogen fortænke dem i at gøre deres for at forbedre det, der ligner en umulig fremtid? Tænk over det, for det er FNs internationale flygtningedag. Vi må og skal gøre det bedre, hvis vi vil overbevise andre om, at vi rent faktisk tror på, vi kender svarene på de store spørgsmål her i vesten. Intolerance og had er aldrig noget gyldigt svar, vel?

Rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.