Skik følge eller land fly

Det gamle mundheld ‘skik følge eller land fly‘ er de veluddannedes svar på hvordan vi bør gebærde os, når vi tager ophold i udlandet. Vi er ikke herrefolk, som insisterer på, at tale vores eget sprog, for vi er dybest set godt klar over, at hvis vi skal møde nye kulturer i et nyt land, så må vi vise, at vi mener det alvorligt. Hvor f.eks. det at tisse offentligt kun er forbundet med en bødestraf herhjemme, hvilket en del unge mennesker opdager på våde byture i nattelivet, så vil det flere steder være udtryk for den største despekt – og kan medføre en returbillet.

Det samme gælder bl.a. i Singapore, hvor det at spytte på fortovet giver dig en bøde, som skal betales på stedet. Der er mange skikke rundt omkring, og hvis vi ønsker at leve i andre lande, er vi godt klar over, at vi må gøre en indsats.

Jeg er derfor en anelse forundret over, at vores åbne sind når vi drager ud, samtidig indeholder en lukkethed internt i vores eget land.

Hvad mener jeg så med det?

Jo, vi elsker alle at fremhæve hvordan prinsesse Alexandra i sin tid holdt sin første tale på dansk efter at have været her under et år, og ligeså med kronprinsessen, som ganske hurtigt holdt sin første tale. Samtidig gjorde mange danskere en hel del ud af at genere den nu afdøde prins Henrik mens han levede, fordi mange mente, at han ikke talte et ordentligt dansk. Mange af de udsendelser der netop blev genudsendt i forbindelse med hans bortgang viste dog et meget anderledes billede. Han talte et virkelig flot dansk – og efterhånden var det afsløret, at der var en diskurs om emnet, som ikke baserede sig på virkeligheden.

Vi har så evindelig travlt med at tale om hvor lidt dansk immigranterne kan efter flere år i landet. Vi baserer det lynhurtigt på, at hvis vi møder to, som går på gaden og taler somalisk med hinanden, så må ALLE være ligesådan. Det er tudetosset, fordi det farver os alle i såvel vores politiske udmeldinger som i vores tilgang til emnet.

Bare fordi DU og JEG har én tilgang til det at respektere de lande vi kommer til, betyder det ikke, at andre ikke gør en indsats, vel?

Vi har hørt det før. Dansk ER et svært sprog! Spørg en hvilken som helst sprogekspert. Vedkommende vil lynhurtigt fremhæve vores mange idiomatiske udtryk [faste vendinger for lægfolk] og en grammatik, som virker nem for os, fordi vi er født ind i denne sproglige egenskab, men bestemt ikke er det for de folk, der kommer hertil.

Når vi således bedømmer folk på forhånd uden at vide hvor længe de har været her, samtidig med at vi glemmer at bare fordi DU eller JEG har bedre sprogøre, så overser vi, at alle mennesker lærer med forskellig tempo. Vi KAN IKKE – og BØR SLET IKKE – sætte lighedstegn mellem folk på forhånd…

Der er allerede etableret så mange incitamenter for sproglæring her i landet med skarpe – og meget tydelige – krav til sproget før diverse ydelser kan indhentes, at hele debatten er kørt af sporet for længst. Vi ser, med andre ord, helt forkert på hinanden bare fordi vi selv har én bestemt tilgang til – og respekt for – hvordan vi selv går til nye kulturer. Det svarer lidt til at være skolet i at skyde med bue og pil, og så pludselig stå med en AK47. Alt for mange har slet ikke fulgt med i de stramninger samfundet har lavet inden for de seneste årtier, men insisterer alligevel på, at verden skal være som den var kort efter krigen.

Det multikulturelle er meget udskældt. Nogle ser rødt bare de hører ordet, men dybest set er vi ALLE indvandrere. Nogle har fremmed blod i årene få generationer tilbage, og andre lidt længere bagud, men i sidste ende er vi alle migreret rundt på planeten. Denne erkendelse vil være et vigtigt første skridt i forståelsen af mødet mellem flere kulturer, men når ikke den er til stede til at begynde med, så kan mødet mellem flere kulturer ikke ske i samme positive ånd som begrebet ‘skik følge eller land fly’ egentlig var tiltænkt.

Rigtig god mandag til alle bloggens læsere. 🙂