Nu ser det ud som om foråret er på vej

Hvis man kan stole på vejrudsigterne, der sendes på tv-nyhederne, så ser det ud som om foråret er på vej. Det er jo en rigtig god nyhed for de af os, som HAR fået nok af kulde, sne og vinter. Det er, som bekendt, vedtaget, at vi overgår til sommertid den sidste søndag i marts måned – og det er i år søndag den 25. marts…

Nu skal vi først af med nattefrosten, og så må vi tage den derfra. 🙂

I dag kan min søster og jeg jo glæde os over, at det er 50 år siden, at vores forældre blev forlovet. De blev gift den 29. marts 1968 efter kun 20 dages forlovelse, og jeg kom som bekendt i 1973 og min søster i 1975. Fra 1995 frem til 2005 kom henholdsvis min søsters fire børn og mine tre. Alt sammen noget, som ikke var sket, hvis ikke de havde fundet sammen.

Når man siger tallet 50, så lyder det af ganske meget, og alligevel er det om en måned og 5 dage mig, der kan konstatere, at jeg til den tid er halvvejs mod de 90. 🙂

Tiden GÅR stærkt!

I disse dage er der særligt fokus på den russiske præsident Putin op til præsidentvalget her i marts. Det er absolut værd at se, hvis du en aften har tiden til det. Du finder programmerne ovre på DR2, og flere af dem kan i disse dage også ses online på DRs hjemmeside. Så der er lidt at kigge på her i weekenden, hvis du gerne vil have lidt flere nuancer i historikken siden Gorbatjov og murens fald…

Rigtig god weekend herfra til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.