Hvorfor er globalisering et skældsord for nogle?

Alle roser de sociale netværk for at have mindsket afstanden mellem mennesker uanset hvor de befinder sig i verden. Man kan i dag fastholde kontakten med familiemedlemmer og venner, som rykker rundt på planeten ganske gratis via apps som Skype og diverse chatprogrammer. Alt sammen elementer, som har været med til at gøre vores jord mindre. Alligevel er der nogle, som bruger ordet globalisering som om det var et skældsord.

Det er ganske interessant, at alle gerne tager på ferie i udlandet. De tiltrækkes af det eksotiske, og alligevel er der så nogle, som ser det fremmede og ukendte som noget farligt.

Årsagerne kan være mange. Konspirationsteoretikerne har deres egne sjove historier, som jeg ikke engang vil begynde at diskutere. Til det formål har Lars Bugge tidligere udgivet tre små bøger om emnet, rangerende lige fra månelandingen helt over til World Trade Center. Det er alt sammen sjovt at høre om, men det bliver en smule langtrukkent…

Når det gælder globalisering, så er det vigtigt, at bemærke, at de mest positive ofte også er dem med den bedste sproglige ballast. Jeg tæller gerne mig selv ind i den gruppe, og jeg er sikker på, der også blandt læserne er en del, som formår at tale mere end bare dansk og engelsk.

Det at kunne sprog giver flere muligheder.

Det kan bare ikke siges for tit. Matador og Morten Korch er sjove nok i de rette doser. Vi må gerne være patrioter uden vi behøver blive hverken nationalister eller provinsielle. Det gavner med en erkendelse af vores rette position i et levende EU og en globaliseret verden, hvor der gerne skal være plads til alle.

Social dumping har tit været nævnt i kølvandet på globalisering, og meget af det beror på en misforståelse. Dels fordi vi ofte betragter emnet isoleret til enkelte brancher. Gennem historien har der været mange muligheder for sprogkyndige håndværkere. Det er nemlig ingen modsætning, men er blevet det, fordi man har italesat vores arbejdsmarked som om alle tømrere var ordblinde – og det er forkert. Der er ikke flere ordblinde blandt håndværkere end i så mange andre brancher. Der er bare ikke ret mange, der udfordrer denne påstand (som er endt med at blive en fordom)…

Det er klart, at danske lastbilchauffører er utilfredse med udenlandske chauffører. Problemet har været, at vi har slanket politiet i et sådan omfang, at der ikke længere er den nødvendige mulighed for at kontrollere de forhold, der bør være i orden, for at konkurrencen kunne ske på lige vilkår og i respekt for de regler, som gælder for EU. Dermed ender andre problemer med at svække en kontrol, og så er det nemmeste naturligvis, at give globalisering skylden, for det er et tilpas fremmed ord til at ingen vil modsætte sig det.

Præcis som når man taler skat og skattely. Faktum er, at mange revisorer tjener formuer på at rådgive om hvordan man kan mindske sin skattebetaling. Sådan har det været i årtier. Alligevel skal man høre en masse om skattely som om det er et af landets største problemer. Længe inden man er nået ind til substansen, så har man nogle enkeltsagspolitikere, som smider et par tweets om hvor uanstændigt det er, uden der sker EEN eneste forandring – og derved får det lov til at fortsætte.

Hvis man ville skattesnyd til livs, så skal man vende bøtten, og fjerne fradrag, så vi går over til bruttoskat UDEN fradrag. Så må folk selv afgøre, om de vil investere m.v., men altså gøre det uden skattefordele. Dét emne er svært, for folk lytter ikke til fornuft på dette område. De har fået tudet ørerne fulde af fordomsfulde meninger om de rige som om de var mindre sympatiske mennesker, og derved sker der ingen forandringer.

Derfor handler meget om, hvorvidt man egentlig vil ind til substansen i udfordringerne, eller man bare vil bruge ordet som alle andre gør det. Vi kunne nå rigtig meget, hvis vi begyndte at tale seriøst om emnerne, men jeg må efter mange års interesse i samfundsforhold konstatere, at det næppe sker foreløbig, fordi folk bare ikke gider forholde sig seriøst til emnerne. Så ender Grand Prix og reality-tv med at blive det man går op i – og fred være med det. Man skal bare ikke bagefter påstå, at man forholder sig objektivt til emnerne, vel? 🙂

Rigtig god dag herfra til alle bloggens læsere.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.