Forældreansvar vs. samfundsansvar

Når jeg læser kronikken fra psykologen, feministen og debattøren Louise Twerk Queen Kjølsen med titlen Det ER synd for de 1.005 sigtede i Umbrella-sagen, bliver jeg lettere bekymret. Hun skriver nemlig bl.a. følgende i sin kronik:

Det er synd for dem, at vi som samfund har fejlet (og stadig fejler) med at lære dem at skelne rigtigt fra forkert.

Jeg er lodret uenig, for jeg har taget mit forældreansvar alvorligt i forhold til alle tre børn, der bor sammen med deres mor. Jeg har fortalt både min datter og mine to sønner, at man IKKE skal dele ting, man ikke selv ville ønske blev delt, og at man godt må tænke sig om en ekstra gang, hvis der er noget man er sur over. Hellere tænke sig om en ekstra gang før, der ryger en finke af panden, som bagefter kan medvirke til alt det had, man ellers har rigeligt af på #SoMe som Facebook m.v. 🙂

Det er meget populært, at gøre alting til en samfundsopgave, men nyere historik i dansk politik burde have lært os, at skolen ikke kan løfte alle opgaver for os. I gamle dage var fundamentet for god opdragelse, at børn fik et vist niveau af pli med hjemmefra. Hvornår opgav vi dét mål? Hvorfor opgav vi dét mål?

Allerede da jeg tog 9.-klassetrin på en dansk folkeskole oplevede jeg, at Klassens time næsten altid blev brugt til andre fag. Denne time er en unik chance for både lærere og elever til at kunne tage en fordomsfri snak om netop dette emne, og de steder, hvor denne time også bruges på alt muligt andet til at indhente sygdom m.v. er det mindst lige så vigtigt – og almen-dannende – at chancen gribes…

Efter at have delt nogle tal fra en ny undersøgelse fra Red Barnet skriver hun endvidere:

Denne generation af unge mennesker er modsat os andre vokset op med internet og sociale medier. De burde være eksperter i, hvordan man begår sig og kommunikerer i den sfære, og alligevel kan vi tydeligt se, at deres moralske kompas er totalt forskruet.

Netop. Det skyldes, at vi godt nok gav børnene en iPad eller en pc, men det er mindst lige så tydeligt, at mange forældre ikke har taget denne snak. Den burde følge med, og det nytter ikke noget, at være konfliktsky. Hvis ikke man fortæller sine børn, at verden derude KAN være et grumt sted, hvis ikke man er opmærksom, så er der MANGE ting, der kan lade sig gøre for folk med negative intentioner. Programserien BørnelokkerneTV3 er et godt case in point. Genialt program, også selvom det er bygget på en sørgelig statistik.

Jeg fortalte for flere år siden, at man ikke kunne regne med, at Louise på 14 virkelig VAR en ung pige, men derimod lige så godt kunne være en gammel pervers stodder, som ville lokke ens datter på afveje. Hvis ikke Natacha kender denne person, så vær på vagt. Tillid opbygges – det er ikke en grundforudsætning, når det, desværre, er så nemt at snyde andre, som det er, vel?

Jeg køber ikke denne præmis når debattøren endvidere skriver:

Det lyder måske makabert, at vi har fortalt unge mennesker, at de gerne må videresende børneporno på nettet, men hvis vi kigger vores samfund lidt efter i sømmene, så er det desværre præcis det, vi har lært dem.

Det er nemlig ikke entydigt korrekt. Tværtimod har det været nævnt flere gange, at man IKKE må dele børneporno. Dog er der til gengæld mange, som ikke har forstået, at der findes logfiler, som kan bruges ifald nogen ikke har forstået budskabet, og det er præcis det værktøj, som politiet kan bruge, når der sker efterforskning af den slags sager.
Problemet har været, at alt for mange har følt sig anonyme på nettet, og denne gang klappede fælden, og vi kan nu endelig få afprøvet disse sager ved retten.

Hun har dog en delvis pointe når hun skriver:

Hver gang politiet i årevis (indtil denne sag) har udtalt, at de ikke kan hjælpe unge piger, hvis videoer og billeder bliver delt uden samtykke, har vi fortalt unge mennesker, at dette er en handling, vi ser gennem fingre med. Når utallige voksne mennesker i diverse danske medier har udtalt, at unge piger selv er skyld i porno uden samtykke, fordi de bare kunne lade være med at tage disse billeder, legitimerer vi delinger, fordi vi fjerner ansvaret fra dem, der deler, og giver det til dem, der har taget billederne.

Jeg tror, politiet er blevet misforstået af debattøren. Det er jo selvsagt, at man SKAL tænke sig grundigt om, når man tager del i den tendens, der er kommet [delvis efter Fifty Shades blev SÅ populær] med, at lave sexvideoer. Det er helt tilbage til starten af 90’erne – der som bekendt snart er TREDIVE år siden! – at Pamela Anderson fik stjålet en sexvideo hun havde lavet sammen med sin daværende kæreste. At en håndværker overhovedet havde adgang til denne video ER jo dumt.

Hvis jeg laver noget kinky med en kæreste ville jeg nok ikke opbevare dette så andre havde adgang til det. Siger jeg derved, at det er folks egen skyld? Overhovedet ikke. Jeg siger bare, at det ikke er forbudt, at tænke sig om.

Politiet har typisk haft en udfordring med folk, som på den ene side anmelder en sag, og når denne derefter er efterforsket, trækkes den tilbage – med store omkostninger for en i forvejen trængt etat. Det bør man anerkende, når nu endelig man inddrager en hel myndighed, synes jeg…

Billedet vendes også helt på hovedet når debattøren skriver:

Når politikere taler om at ændre lovgivningen, så de 1.005 unge ikke får en plet på deres børneattest, fortæller vi dem, at krænkelser og overtrædelse af den danske lovgivning på internettet ikke tæller som »rigtig skade«, selvom den pige, der er blevet udsat for deres delinger, føler skaden og konsekvenserne herude i den virkelige verden.

Det burde jo tælle til politikernes credit, at de i det mindste forholder sig til den tendens, der også er kommet i samfundet til, at forældre ‘forventer’ en advarsel før action. Sjovt nok forventer de samme forældre ikke samme advarsel når lille Per tages i at være pusher uden for skolen. Dér kan de godt se, at deres søn har været gal på den, og dér har præcedens været langt tydeligere med anklage fra første gang.

Dog er jeg fuldkommen enig med debattøren om, at den body shaming, der er kommet i samfundet ER et problem. Igen må jeg så også bare glædeligt konstatere, at jeg ikke selv har medvirket til denne, fordi jeg NETOP har taget forældreansvaret, så der i hvert fald er nogle børn, som ikke medvirker til den slags overtrædelser.

Jeg er følgelig også fuldkommen enig, når Louise herefter skriver:

Sidst, men ikke mindst, har vi et ansvar for at opdrage og uddanne vores unge bedre, når det angår seksualitet. For dette problem er ikke kun et internet- og social medie-problem. Udover at de unges moralske kompas synes at være i stykker, er dette et tydeligt tegn på, at unge mennesker ikke har den rette seksuelle uddannelse.

[…]

Umbrella-sagen, de unges egne forurettede reaktioner og Red Barnets undersøgelse taler tydeligt om, at vi har et samfundsproblem i vores kommende generation.
Det er alles ansvar at løse det.

Det ER alles ansvar – og det BØR være den snak alle forældre tog med sine børn. Dem der ikke har taget denne snak risikerer, at være de næste, som oplever, at deres børn kommer med næste gang der kommer en sag som den hvor 1000+ nu er sigtede…

God dag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 19-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.