Man kan ikke fake anstændighed

Der er mange ting man kan fake. Du kan simulere en orgasme eller glæde. Men du kan ikke simulere anstændighed, for det er en livsstil. Mange vil ikke indrømme hvis de tager fejl, og her har jeg det præcis omvendt. Hvis jeg tager fejl, fordi jeg lærer noget nyt, så er min primære glæde, at jeg er blevet klogere. Så erkender jeg gerne, hvis jeg tog fejl, for det viser vækst, at vi er i stand til, at indrømme, at vi ikke ved alt.

Det er et af de få områder, man ikke har lært når man er helt ung. Dengang syntes man, at guldkornene burde være indlysende for enhver, og derfor ender man også med at få verbale tæsk. Netop fordi stædigheden går i stedet for viljen til at indrømme, man netop IKKE ved alt.

Der er mange, som har fordomme om alverdens ting. Lige fra indvandrerdebatten, hvor påstanden “vi kan hjælpe 100 i hjemlandet hvor vi kun kan hjælpe 10 heroppe” til differentieret moms, hvor alle er enige om, at vi BURDE have mindre moms på madvarer end på luksusvarer. Det vil blive for dyrt, hører vi…

Men er det sandt?

Hvor mange gør sig selv den tjeneste at læse bladet Ræson, hvor Clement Kjersgaard som redaktør gør et kæmpe arbejde for at skabe seriøs debat, ganske som han prøver at styre sine talrige gæster i programmet DebattenDR2? Hvor mange ser, og er nysgerrige på afsløringerne i Detektor?

Hvor mange har fulgt med, når vi taler om sundhedsfaktoren i at sunde madvarer BURDE være billigere end de usunde? Hvor mange vil erkende, at når prisen på en færdigret er så billig som den er, så er der mange, som ikke bruger tiden på, at lave maden fra bunden af? Hvorfor vælge E-numre og andre kunstige ting, når man med et minimum af ekstra tid kan gøre tingene bedre selv – og formodentlig kan leve sundere uden det behøver koste en formue? Man kunne gøre forsøget… 🙂

Jeg har tidligere causeret om anstændighed i bl.a. artiklerne Almindelig anstændighed er ofte en mangelvare og Anstændighed starter i hjemmet. Anstændighed er mange ting. Det handler om, at når man aftaler at mødes kl. 14, så skriver man en sms når man er på vej, hvis man kan se, at man bliver forsinket. Andre vil hellere ringe. Under alle omstændigheder giver man besked. Det er almindelig respekt for sine medmennesker.

Når vi insisterer på anstændighed, er jeg godt klar over det provokerer nogle. Sådan må det være, for hvis man først indlader sig på negativ retorik – uanset emnet – så er det en glidebane, hvor man til sidst må gå på kompromis med al sund fornuft, fordi det solide fundament skranter.

Hvorfor har vi mon haft næsten de samme vanvittige regler på SU-området? At man bliver behandlet forskelligt afhængig om man er over eller under 20 eller 21 på henholdsvis det at være udeboende eller forældreindtægt, når man samtidig ved, at vi insisterer på, at man bliver myndig, når man når de 18?

Hvorfor skal et medlem af en a-kasse betale det samme a-kasse kontingent – uanset alder – men opleve, at der indføres forskelle i dagpengene når man er enten over eller under en imaginær grænse på 25 eller 30? “Samme kontingent, samme ydelse” BURDE være den anstændige målestok.

Når man så endvidere oplever fordommene kastes ud imod alle grupper på gulvet, og det uanset om det er sygdomsramte, arbejdsløse etc, så ER vi da nået forbi anstændighedens punkt.

Hvordan man så kan få unge mennesker, der netop RAMMES af disse reformer, til at støtte partier, som modarbejder deres egne interesser er mig en gåde.

Måske nogen KAN forklare det? Det ville være yderst interessant…

Der er mange grunde til, at folk bliver trætte af politik. En af dem er, at det snart er den eneste branche, hvor man bevidst lyver op til valgdagen, og gennemfører det modsatte når man har arrangeret ministerposterne. Det er en syg kultur – især hvis man ikke bagefter kan se, at den er rivende gal med fornuften.

Den menige dansker hjælper sin nabo, og det er en god ting, for nogle af de ting vi har set de seneste år har været det rene forræderi mod alle værdierne vi traditionelt har forbundet med både socialdemokraterne og selv de borgerlige og liberale må korse sig over det mareridt, der ses i nyhederne mens alle værdier vi før mente var normen, undermineres.

Man kan umuligt være seriøs forsker i hverken økonomi eller idehistorie uden at erkende, at den er rivende gal med det moralske kompas i samfundet netop nu.

Det kan godt være det hænger sammen for dem, som lukker øjnene for virkeligheden, men for os andre er der stadig et spirende håb om, at illusionen går op for folk, så de stemmer anderledes på næste valgdag. Vi har brug for anstændige politikere på Borgen – og de må godt komme med ubehagelige kure, når disse er nødvendige, men de skal sandelig bestå testen for sandhedsværdi frem for at tale udenom hver eneste gang de får et spørgsmål de ikke lige bryder sig om.

Rigtig god dag herfra til alle. Jeg tror på, der er lys forude. Hvad tænker du, kære læser?

Leave a Response