Almindelig anstændighed er ofte en mangelvare

Det er nogle gange lidt af en overraskelse, når man i et tænksomt øjeblik tænker tilbage til dengang, hvor anstændighed var en ganske normal ting mellem mennesker. Anstændighed er i dag ofte en mangelvare. Tag f.eks. det med at lave en aftale om at mødes ved middagstid. Det ville de fleste steder betyde, at man mødes ved 12-tiden.

Når det så er en aftale fra en køber via DBA eller Gul & Gratis, så er det ikke spor usædvanligt, at folk dukker op ca. kvart i ét – altså cirka tre kvarter efter det oprindelig aftalte tidspunkt.

Det samme gælder i mange andre sammenhænge, som f.eks. det at holde døren for andre. Det er god skik at vise hensyn, også at give plads til andre. I dag er man nærmest mærkelig, hvis man insisterer på, at give plads til andre end én selv…

Hvordan er det dog blevet sådan?

Har vi egentlig bemærket hvor meget dette påvirker vores samhørighed med vore medmennesker? Har vi egentlig overhovedet tænkt over, at denne gratis værdi – når først den er borte – kan blive utrolig svær at genindføre?

Høflighed og hensyn kommer ikke af sig selv. Det kommer via god opdragelse, og så det, at man er i stand til at anerkende andre mennesker for deres kvaliteter frem for kun at have øje for egne egoistiske mål og ideer her i livet.

Har du nogen tanker om dette, så smid gerne en kommentar. Jeg vil jo gerne tjekke om jeg snart er den sidste gentleman tilbage her på planeten, eller om andre også har bemærket den store forskel, der har sneget sig ind på os i de seneste årtier.

Rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂

Leave a Response