Venner konkurrerer ikke – de passer på hinanden

Folk der kender mig, ved, at jeg er en der passer på mine venner. Jeg kan godt lide at viderebringe ting, der kan gavne andre – især hvis det er på et område, hvor jeg ikke selv ønsker at deltage. Det kunne være konkurrencer, men det kunne mindst lige så godt være et jobopslag, som passer langt bedre til en person i mit netværk, frem for, at jeg alligevel ikke ville få jobbet ved selv at sende en ansøgning.

Da jeg var barn var det sjovt at konkurrere med andre, men selv da man blev større, opdagede jeg hurtigt, at nok er jeg selv en dårlig taber, men andre kan være langt dårligere, når de taber…

Jeg ofrer ikke venskaber ved at konkurrere med venner, og jeg giver samme råd videre, så andre også kan lære lektionen uden det skal have omkostninger på venskabskontoen. 🙂

Loyalitet fordrer, at man er klar i spyttet. Et ja betyder ja, ganske som et nej betyder nej. En gentlemans ord er hans skjold, som man plejer at sige. Det ville være fuldkommen vanvittigt at konkurrere med folk, man gerne vil beholde kontakten til, hvis man har alle muligheder for at søge andre veje. Loyalitet hænger sammen med karmaloven. Alt det gode du sender ud til dine omgivelser, er det du får flerfoldigt igen, når du ikke forventer at få noget igen for din godgørenhed.

Den gode stemning er vejen til succes. Tag de muligheder og chancer du selv vil tage, og sørg for, at de andre gode chancer kommer folk til gode dom står dig nær.

Rigtig god weekend herfra. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.