Rart folk læser det jeg skriver

Jeg blev glad i dag, for i en Messenger-snak med en Facebook-veninde blev jeg opmærksom på, at der VAR folk der havde bemærket, at jeg lejlighedsvis har kommentarer med i Go’ Morgen Danmark på TV2. Jeg vidste, at nogle fra min tidligere arbejdsplads også havde læst med – nogle af dem troede sågar, at jeg var syg når jeg skrev på skærmen… Det er jeg skam slet ikke. 🙂

Jeg har bare effektiviseret min måde at kommunikere på. Jeg skriver KUN når noget virkelig interesserer mig, eller vækker til eftertanke, og så siger jeg ganske enkelt det jeg mener. Præcis som jeg havde lagt an til at arbejde freelance med det at skrive tekster. Tekstforfatning er mange ting. Lige fra jobansøgningen du ikke selv kan skrive til læserbrevet du ikke kan få gennem redaktørens skarpe øje. Det meste er teknik, udviklet over årtier siden jeg skrev mit allerførste læserbrev der udkom i Newsweek i 1989, da jeg var 16 år gammel…

I familien har vi haft en tradition for debatter. Det at kunne snakke om tingene, udfordre hinanden, og i særdeleshed også evnen til at være uenige med hinanden på en respektfuld måde. En god ballast at have senere i livet, også selvom jeg retrospektivt må erkende, at jeg ikke altid har været helt så rationel og assertiv, som jeg kunne ønske, at jeg havde været. Ikke at jeg fortryder de snakke jeg har haft. De folk jeg gennem årene har fornærmet med mine klare holdninger til nogle emner må leve med, at min sans for retfærdighed er direkte og kontant. Jeg finder mig ikke i hvad som helst, og får jeg nok, så siger jeg fra.

Jeg er vild med at være i selskab med folk, der kan udfordre mig på den gode måde, men jeg nægter at ligge under for Jantelovstankerne i stil med: “Du skal ikke tro du er noget.” Jeg véd, at jeg er unik – ligesom alle andre 6-7 mia mennesker her på planeten må erkende, at de også er unikke. Hvis ikke vi var unikke var vi ligegyldige – ligesom de mennesker, der falder ind med tapetet, fordi de ganske enkelt ikke tør sige deres mening.

Det at have en holdning er ikke en popularitetskonkurrence. Det kan ikke dyrkes af spindoktorer, hvis det skal være autentisk, og det er også min væsentligste anke imod nutidens politikere. Ikke at de bruger spindoktorer, men at de lader sig kue af en middelmådighed, som gør debatterne bliver ligegyldige. Holdninger er naturligvis hverken hvide eller sorte. Der er gråtoner, og masser af nuancer, hvor vi alle kan have nogle særstandpunkter til emnerne der diskuteres. Det burde politikere også kunne tillade sig. Hvorfor skal man nødvendigvis være 100% enige, bare fordi man er medlemmer af samme parti? Nej, vel?

Anyway, meget rart at vide, at folk lægger mærke til det man skriver. Jeg kunne så bare godt ønske mig, at folk også kom med flere kommentarer, også her på bloggen. Men dén bøn forventer jeg ikke bliver hørt, så jeg vil alene nøjes med at takke fordi jeg måtte bruge nogle minutter af dit liv mens du læste dette.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.