Det er lidt af en udfordring at komme på nyhedsgrupperne – det såkaldte ‘news’ – hvis man ikke er TDC-kunde. Er p.t. ved at skaffe en adgang via Sunsite.dk, men det er ikke for almindelige brugere at finde ud af. Endvidere kan man også sige, at hvis ikke man kender til nyhedsgrupper i forvejen, så er interessen næppe specielt stor.
Det er faktisk lidt synd, for webhotellerne kunne godt lave en skilling på at tilbyde fuld adgang til news. Det ser man i udlandet, men der er bare ikke den store fornuft i at købe sig adgang via et amerikansk websted, når man geografisk befinder sig i Danmark, vel?
Anyway, vi må se hvordan det går, men det kan se ud som om danske nyhedsgruppe-brugere vil være en uddøende race når adgangen til dette medie er besværliggjort så meget.
Fortsat god Påske til alle. 🙂