Abortreklamen der skabte debat

Abortfilmen “Abort gør dig ked af det” som har skabt stor uro i medieverden, og er blevet trukket tilbage som biografreklame påstås at have som formål at få kvinder til at føle skyld. Det er sikkert mange kvinders opfattelse.

Jeg kan som mand til gengæld fortælle hvad filmen OGSÅ gør. Den minder om skuffelser. Jeg husker tydeligt dengang Mathias var skyld i at en gammel veninde, Anja, fik en abort ‘fordi han ikke var klar endnu’ da han var 22. Han var klar nok til at dyrke sjov sex, men ikke til at tage ansvar. Om han nogensinde senere ‘er blevet klar’ er jeg i tvivl om, for han var egoist.

Præcis så meget egoist, at jeg allerede i går skrev følgende på TV2 News’ Facebook-væg:

Gad vide om Dansk Reklamefilm også vil tage Coca Colas film af lærredet. Det er da beskæmmende at manden i forhallen har byttet colaen ud med Light/Zero. Det kaldes bedrageri.
De fleste kan se humoren.

Men når det gjaldt abort så skulle der tages hensyn – også selvom filmen var tiltænkt at tilbyde hjælp. En hjælp som singlekvinder næppe får fordi de ‘bare’ var en tur i byen og den charmerende – og sikkert lige så berusede – mand var hensynsLØS nok til at undlade kondom, og efterfølgende ikke var klar til at tage ansvar…

Egoisme har konsekvenser. Det virker sikkert lige så stødende at sige, men er ikke desto mindre en af livets realiteter…

Jeg har i flere artikler om sex på engelsk skrevet om kondomet som vigtig ingrediens i sex, og her snart 30 år efter de første mennesker døde af AIDS er mange mænd lige så store egoister som før AIDS-epidemien. Dengang var det uvidenhed der gjorde folk ‘glemte’ kondomet, men de skulle gerne blive klogere, for – mig bekendt – er det med på skoleskemaet, at sex uden kondom kan give seksuelt overførte sygdomme.

Som mand har jeg stor medfølelse med den byrde mænd påfører kvinder når de ikke tager ansvar. Når de forlader en kvinde efter at have gjort hende gravid. Det mindste de kunne gøre var da at yde moralsk støtte.

Så det er næppe populært at tage stilling, men kære drenge, piger, mænd og kvinder: tag ansvar for livet. Er manden en egoist der ikke vil bruge kondom, så luk for det varme vand. Han fortjener dig ikke, hvis ikke han kan tage et modent ansvar. Og lad det være sagt med det samme: kvinder der bliver voldtaget skal naturligvis have fuld adgang til aborter. Hvilket de også har, og de skal bestemt ikke føle skyld over, at ANDRE invaderer deres legeme.

Var det klar tale? Det synes jeg!

Leave a Response